308 / 470
295
nationale Arbejderforening« derpaa blev forbudt1. En Del af dennes faglige
Sektioner bleve vel saa til Fagforeninger; den 29 Juli 1873 stiftedes saaledes
en Murerfagforening, hvis Fonnaal skulde være at samle alle Mursvende i
fælles Optræden til Forbedring at deres Kaar, og som desuden skulde danne
en Produktionsforening. En saadan blev dog kun gjennemført paa Papiiet,
og Fagforeningen selv kom kun til at spille en ringe Rolle. Det eneste
officielle Udtryk for Svendene paa denne Tid var og blev Mursvendelavet
med dets væsentlig understøttende Opgaver, der stadig lod det holde sig
en Del tilhage i den almindelige Bevægelse. I Juni 1875 vilde Formanden,
J. Andersen, ikke udlaane Lavets Fane til de
f r i e
Fagforeningers Grundlovs
fest, og da der i den Anledning rejstes en Bevægelse for at faa ham afsat,
gav en Generalforsamling ham Ret med 115 Stemmer mod 77, og da dei
1877 stod en Kamp om, hvorvidt Lavet skulde yde et storre Bidrag til en
Murerstrike i Altona, blev Resultatet et Kompromis, hvorefter det kun ydede
200 Kr.
Men selvfølgelig gik Udviklingen sin Gang. Lønkampen vedblev, og
Mursvendelavet maatte deltage i den. Allerede i Februar 1873 tilskriver den
Mesterne om at faa en ny Priskurant, hvad der bevirker, at de nedsætte et
Udvalg, der fremlægger en saadan, som bliver sat i Kraft tra den 1 Apiil
s. A. Den var imidlertid ikke efter Svendenes Hoved. Et Udvalg i Mur
svendelavet udarbejdede derfor en anden, som Lavet i September 1874 ved
tog paa en Generalforsamling, og som i November s. A. igjen blev vedtaget
paa en almindelig Mursvendeforsamling. Den skulde træde i Kraft den
1 Januar 1875 Det sagde Mesterne dog Nej til, men de gik ind paa Ned
sættelsen af et Fællesudvalg, det første Fællesudvalg til Udarbejdelse af en
Priskurant der derefter kom i Stand og traadte i Kraft den 2 Maj 1875,
den gav Svendene baade en forøget Dagion (Sommerdaglonnen steg fra
3 Kr til 3 Kr. 32 Øre) og en kortere Arbejdstid, Arbejdet om Sommeren
skulde nu ophøre Kl. 6 Efterm. Sagen var, at saaledes vedtoges det sam
tidig i Tømmerfaget, og Murerne og Tømrerne plejede at følges ad.
Men længe blev denne Priskurant ikke ved Magt. Fra Svendenes Side
er der blevet sagt, at den gav dem god Fortjeneste, bl. A. fastsatte den et
Tillæg for Extrahjorner, »som næppe var vel overvejet af Mesterne« og
da nu Konjunkturerne bleve slette, alt Byggeri ophørte næsten førte
det til at Mesterne i Marts 1877 vedtog en anden, bl. A. paa dette 1 unkt