307 / 470
i Lavet, hvis Medlemsantal da ogsaa steg med c. 150, men det var dog
kun lidt over Halvdelen af Kjøbenhavns samtlige Mursvende, det herved
naaede op til, nemlig 670.
Den reviderede Priskurant blev nu sendt til Mesterne, men fra dem
kom der under 9 Februar det Svar, at de ikke kunde gaa ind paa de fore-
slaaede Forhojelser af saavel Akkord- som Daglonnen; fra 1 April vilde de
derimod nok forhøje Daglonnen til 6 Mk. i December og Januar, 7 Mk. i
November og Februar, 8 Mk. i Oktober og Marts og 9 Mk. i de sex Som-
mermaaneder. Svendene vilde imidlertid saa have Arbejdstiden formindsket
med en Time, og da nogle af dem i Overensstemmelse hermed den 1ste
April forlod Arbejdet Ivl. 6 og derpaa bleve afskedigede af de vedkommende
Mestere, kom det til en stormende Generalforsamling i Mursvendelavet den
9 April, paa hvilken der dekreteredes Arbejdsnedlæggelse. Til den saaledes
begyndte Strike blev der pustet stærkt af Louis Pio. Den skulde holdes
gaaende, og da det store Folkemøde paa Norrefælled blev apsat til Sondag
den 5. Maj, spillede denne Strike en llolle med. En af de Resolutioner,
der skulde forelægges det, var, at »Murerskruen« burde støttes paa alle
Maader. Udfaldet blev imidlertid et helt andet. Mødet blev forbudt, For
budet blev opretholdt ved Politi og Militær, Pio og de øvrige Ledende i
Internationale bleve arresterede. Rølgerne gik nu hojt i Mursvendelavet;
der blev afholdt Generalforsamling paa Generalforsamling med alle Kjøben
havns Mursvende som Deltagere, men Striken kunde trods Alt ikke opret
holdes, de forhaandenværende Midler vare for smaa, og den 25 Maj maatte
en Generalforsamling med alle Stemmer mod een vedtage Strikens Ophør.
Der var Intet vundet udover, hvad Mesterne godvilligt havde tilstaaet1.
Det var de ved Pios Optræden fremkaldte særegne Forhold, der havde
bi agt Mui svendelavet til at indtage en saa fremskudt Stilling. Dets Formaal
laa andensteds, hvad der tydeligt kom frem under Striken. Da man øn
skede at kunne bruge Lavets Penge til Strikeunderstøttelser, protesterede
Formanden. Lavet havde Forpligtelser i anden Retning, der ikke kunde
svigtes. Karakteristisk er det ogsaa, at Lavet undslog sig for at avertere i
»Socialisten« og ikke vilde deltage i Internationales Grundlovsfest (1873).
Hele den lejste Revægelse faldt i det Hele stærkt sammen, da de arreste
rede Førere ved Højesteretsdom af 6 Avgust 1873 bleve domte — Pio til
fem Aars Forbedringshusarbejde — og da Internationale eller »den inter
294
NUTID