396 / 470
BILAG
383
eller tage Forlov, medmindre de særdeles ved deres Tienestes Tiltrædelse an
derledes med deres Mestere ere accorderede, og dersom nogen Muurmester sig
understaar at tage nogen Svend paa sit Arbeide, som forend den for-accorde-
rede Tiid er skildt fra sin Mester, da bøde Mesteren to Rdlr. og miste samme
Svend og Svenden en Rdlr. til Laugets Fattige.
19. Og paa det Vores allernaadigste Forordning de Dato 6 Maji 1682 om
Ros og deslige, hvorom i den Siette Artikel meldes, desbedre kand efterleves,
da dersom det befindes, at nogen Ryg-Herre saadan Ros, Som og hvad Byg
ning og Stillinger vedkommer, til Drengene, Svennene eller Haand-Langerne
forærer og dem det at henbære godvillig tilstæder, da skal samme Byg-Herre,
for hver Gang det befmdes, give til Bornehuuset Tive Rdlr.
20. Den Svend, som af nogen Mester Arbeid gives, skal hver Løverdag
Aften levere til sin Mester fire Skilling Danske, som dennem Oldermanden
strax skal tilstille for at henlegge i Laugets Fattiges Bøsse, hvortil Oldermanden
skal have en Nøgel og tvende af de ældste Svenne hver sin Nøgel. Og skal
bemelte Penge, som ellers kaldes Tide-Penge, giemmes og forvares til Fattige i
Lauget, som med Sygdom bliver hiemsøgt og intet haver i Forraad sig med at
underholde, saa og at stedes til Jorden med, naar de ved Døden bortkaldes.
21. Paa det og Mesterne kand beholde tilbørlig Myndighed over deres
Svenne, saa viit deres Haandverk vedkommer, da skal udi hver Oldermands
Huus henge et sort Bret, hvor de Svennes Navne skal paategnes og anslaaes,
som enten sig modtvilligen imod deres Mestere forholder eller sig af Tienesten
begiver, forend de for-accorderede Terminer, som de skal tiene udi, ere forbi,
eller og om nogen Gieid gior og ikke betaler, og maae saadanne Svennes Navne
ey udslettes, forend de de Vedkommende tilfredsstiller.
22. Naar nogen Mester, hans Hustrue, Born, Svend, Dreng eller Pige ved
Døden afgaar, da skal Oldermanden lade ved den yngste Mester tilsige saa
mange af Lauget, som behøves, efter ordentlig Omgang at bære Liget til Jor
den efter den Forordning, om Begravelser er udgangen1. Er der nogen, som
for Alder og Svagheds Skyld ikke kand bære, da maa de forbigaaes; hvo ellers
herimod gior og sidder overhørig, bøde hver Gang en Rdlr.
23. I det øvrige, saa viit ikke expresse i disse Muurmesterne af Os aller
naadigste givne Laugs-Artikler er ommeldet, forholdes efter Vores om Laugene
givne Forordning af dato den 23 Decembr. Anno 1681, og med Svenne og
Drenge efter den af dato 6 Maji 1682. Thi byde Vi hermed og befale Præsi
1
Her sigtes sikkert til Frd. 7 Novbr. 1682 (Kbhvns Dipi. VII, S. 17-26).