100 / 695
90
N iels F riis
at sige til, naar henses til, at han var dens musikalske
Leder, og til de sikkert talrige disciplinære Straffefor-
anstaltninger, der vilde have ventet ham, hvis han var
udeblevet.
Ogsaa som Komponist fremtraadte H. C. Gerlach, om
end i den mindre Stil. En Række Arbejder af ham er
trykt i W h istlings Haandbog 1828, og hos Lohse i Kø
benhavn udsendte han nogle Danse; ogsaa nogle Klaver-
kompositioner af ham synes at have foreligget hos Breit-
kopf & Härtel i Leipzig.51 Kirkekompositioner har der
derimod næppe været blandt hans Frembringelser. Han
var en flittig Arbejder i Musikkens Vingaard, lige til
Døden indhentede ham; det skete forholdsvis tidligt, den
12. Maj 1838, næppe 14 Dage efter, at han i sit Ægte
skab med Johanne Louise Michelsen havde faaet en lille
Søn. Det vilde have glædet ham at se en anden af sine
Sønner, Carl Ludvig Gerlach (1833— 93) afslu tte sin mu
sikalske Karriere i en smuk Stilling som Syngemester
ved det kongelige Teater.
Gerlachs Efterfølger paa Trinitatis Kirkes Organist-
bænk var en Mand, hvis Navn har Klang i dansk Musik
historie:
A. P. Berggreen
(1801— 80 ). Hans Biografi skal
ikke skrives paa dette Sted, kun skal det fastslaas, at
han ydede en betydelig Indsats til Gavn for Skolesangen,
den folkelige Sang og Kirkesangen her i Landet. Han var
ikke Orgelspiller i egentlig Forstand, men var dog natur
ligvis K irkemusikken paa nærmere Hold end Forgænge
ren, og han berigede den danske Kirke med en Række
Salmemelodier, som, skønt haardt trængt i nyere Tid,
dog i det store og hele har holdt Stillingen.
I Berggreens Tid forfaldt det utvivlsom t i sin Tid meget
smukke Instrument, Lambert Daniel Carstens efter
Branden 1728 byggede til Kirken, paa det fuldstænd ig
ste. Ved Gerlachs T iltrædelse underkastedes det i 1826
en temmelig om fattende Reparation,52 vist for omtrent