97 / 695
Trinitatis Kirkes Orgler og Organister
87
rator templi) har erklæret, at saa meget han end havde
ønsket ved den nylig givne Lejlighed at lette Supplikan
tens Kaar, tør han dog ikke tilraade at paalægge Kirken,
der paa denne Tid besværes med mange Udgifter, endnu
flere. Konsistoriums Afgørelse faldt ud i Overensstem
melse hermed, og det paalagdes Professor Kali ved Skri
velse at meddele Johansen dette.43
En lille Erstatning for den lidte Skuffelse fik han et
Par Aar senere, da han ansøgte om, at „Orglet efter ad
sk illige af Menighedens Medlemmers Ønske ogsaa maa
bruges ved Gudstjenesten om Fredagen. Paa hosfulgte
Bilag har en Del af Menigheden tegnet sig for et aarligt
Bidrag til Godtgørelse for Organistens derved forøgede
Arbejde“. Dette, der i øvrigt kunde se ud som en Hjælpe
aktion til Fordel for Johansen fra Menighedens Side,
tillodes, idet „Konsistorium ikke havde noget imod, at
Trinitatis Kirkes Orgelværk ogsaa om Fredagen bruges
til at styre Sangen og fremhjælpe Andagten, naar denne
Foranstaltning ikke medførte nye Udgifter for Kirken“.44
Senere, da Kirkens Forhold paa ny blev bedre, anerkend-
tes Johansens Virke af og til ved særlige Ydelser, saa-
ledes fik han et Gratiale paa 40 Rdl. for sin ekstraordi
nære Medvirken ved den Reformationsfest, der i 1817
fandt Sted i Kirken.
H. L. Johansens Helbred synes at have været svagt, i
hvert Fald i den senere Del af hans Liv, og allerede i
60 Aars Alderen maatte han helt give op, først i Kapellet;
ved kgl. Resolution af 22. Maj 182445 afskedigedes han
fra 1. Juni s. A. at regne fra sin Kontrabassist-Plads
med sin halve Gage, 200 Rdl. Sølv, i Pension. Godt et
Aars Tid senere, med Udgangen af September 1825, for
lod han ogsaa Trinitatis Kirke paa Grund af Alder og
Svagelighed. Men han var allerede da en mærket Mand,
og nogle Maaneder senere, den 6. Juni 1826, afgik han