82
N iels F riis
Johan Foltmar er mig bekendt i mange Aar at have
applikeret sig alene paa Musik og i Særdeleshed paa,
hvad der hører til en god Organist at præstere, det be
vidner jeg herved i Sandhed, efter Deres Magnificenses
og samtlige høje Herrer Professores deres Forlangende,
i hvis Nærværelse han og i Trinitatis Kirke paa Orglet
haver aflagt saa vigtig en Prøve paa sin Erfarenhed
og Kapacitet, at ham dette hellige Skudsmaal til hans
videre Rekoinmendation ikke kan eller bør nægtes,
hvorfor jeg hjertelig ønsker ham videre Employe, som
han tilforladeligst fortjener“.38 Der holdtes ogsaa
Synsforretning over Orglet med Henblik paa Afleve
ringen af dette fra Sparkiær i Foltmars Varetægt, og
det befandtes „at være holdt i saa forsvarlig Stand som
man af en Organist kan med Rette fordre“ ; dette E fter
syn foretoges af Soncksen og Decker i Forening. I et
Konsistorialmøde den 8. April 1750 resolveredes det
derefter, at Foltmar skulde have Bestalling paa Organist-
T jenesten ved Trinitatis. Betingelserne var de samme
som tidligere, idet Bestallingen var holdt i „den gam le
S til“ ; Foltmar skulde have 200 Rdl. i Gage + 12 Rdl.
for at holde Værket i Orden og reparere mindre T ing.3&
Om Johan Foltmar er i øvrigt følgende at berette: Han
var født i København o. 1714 som Søn af F lø jten isten ,
Hoboist ved Grenaderkorpset Johan Voltmar og Hustru
Anna Margrethe, og var saaledes Broder til Hofviolon
Hermann Fr. Voltmar, Hof-Tapetvæver Carl Ulrik
Foltmar og Musikeren og Portrætmaleren Christoffer
Foltmar. Hans Barndom og Opvækst prægedes stærkt
af, at hans Forældre, der hørte til den i hine Tider ikke
helt lille Kreds af indvandrede Militærmusikere, ligesom
dens øvrige Medlemmer holdt sig en Del for sig selv og
bl. a. selv besørgede deres Børns Skoleundervisning.
Johan Foltmars Levnedsløb i de unge Aar giver han selv