HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

T rinitatis Kirkes Orgler og Organister

kiær, hvori han siger, at der intet er til Hinder for Ord

ningen fra hans Side, og at han anbefaler Foltmar, der

har vist og sikkert fremdeles vil vise Flittighed i Tje

nesten og „Skikkelighed i sin Opførsel“, til Konsistori-

ums Bevaagenhed. Der skete dog ikke noget i Sagen før

et Par Aar senere, da Sparkiær selv ansøger om at faa

Forholdet ordnet, nu under Henvisning til sine „med Al

deren tiltagende store Svagheder“. Som Svar herpaa

resolveredes, at „Konsistorium ikke giver Expektance,

men Voltmar kan melde sig ved Vakance“.

I Begyndelsen af 1750 synes Sparkiær definitivt at

have trukket sig tilbage, og Foltmar søgte paa ny, denne

gang om at maatte blive hans Efterfølger. Dette ordne

des, da det var konstateret, at Sparkiær var villig til at

afstaa Embedet, i Løbet af Foraaret 1750; det bør her

noteres, at han levede endnu mange Aar i bedste Vel-

gaaende og først døde 31. December 1761, et Aars Tid

efter sin Hustru, Agnes Cathrine Lindemann.

I Marts 1751 holdtes i Trinitatis Kirke en Prøve, ved

hvilken Foltmar dokumenterede sin Kunnen for tre af

Stadens velansete Kirkemusikere: Hoforganist C. F. Brei-

tendich fra Nikolai Kirke, Organist Lorentz Soncksen

fra Set. Petri Kirke og Organist D. C. Decker fra Hel-

liggeistes Kirke. Fra denne Forretning findes bevaret de

tre Herrers Censur. Breitendich og Decker afgav en fæl

les Udtalelse, der lød saaledes: „Efter Begæring af den

kongl. Violon og Organist, ædle Sr. Sparkiær, have vi

underskrevne den 9. hujus indfundet os udi Trinitatis

Kirke for at høre Monsr. Johan Voltmar traktere Orgel

værket sammesteds, hvor da bemeldte Monsr. Voltmar

har præsteret, hvad af ham blev forlangt, og derved vist

sig at være en god og habil Musicus, hvilket saaledes

efter Begæring herved bevidnes“. Soncksens Responsum

har nærmest Karakter af en Anbefaling: „At Monsr.