HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Trinitatis Kirkes Orgler og Organister

imod, at „det ham tilforn tilbudne Hus maa forundes

ham i Steden for de 30 Rigsdaler, som han nyder aar-

ligen til Hushyre, dog at den første Reparation derpaa

gøres af Kirken“. Forretningen var højtidelig: „Biskop

pen og Hr. Assessor Gram paatog sig efter Konsistorii

Anordning at tage dette Hus i Øjesyn og derom at sige

deres Betænkende til Konsistorii nærmere Resolution“.

Ved Tiden for sin Tiltrædelse ved Trinitatis Kirke ud

videde Sparkiær sit Virke til nye Omraader. Da den før

ste danske Skueplads i Lille Grønnegade i December 1722

aabnede sine Porte, var han at finde blandt „Banden“s

Medlemmer, ikke som Aktør, men som Leverandør af

Musik; en Del af denne maa antages at have været ori

ginale Kompositioner fra hans egen Haand, men intet er

desværre bevaret paa dette Omraade. I 1723 blev han

Hofviolon, kongelig Kapelmusikus, og seks Aar senere

tillige Hof-Organist. Naar hertil kommer, at han paa et

vist T idspunkt yderligere overtog Organist-Embedet ved

Garnisons Kirke, vil man forstaa, at han var en meget

optaget Mand og en indflydelsesrig Skikkelse i Datidens

Musikliv ved Hoffet og i Hovedstaden.

Og saa er endda hans poetiske Virke endnu kun løse

ligt omtalt. Det autoriseredes paa et tidligt Tidspunkt

paa allerhøjeste Sted, og gennem mange Aar, det meste

af en Menneskealder, var han en stærkt producerende

Hof-Poet, Leverandør af Kantate-Tekster til talrige store

og festlige Lejligheder inden for den kongelige Familie.

Han var ingen fremragende poetisk Aand, men desuagtet

fik hans Forfattervirksomhed nogen Betydning. Det er

træffende sagt,33 at dette laa i, at han som en af de faa

i Tiden havde Øje for Betydningen af, at det danske

Sprog blev benyttet til disse Kantatetekster, som Ber-

nardi, Scheibe og han selv satte i Musik. Hvorledes hans

Musik var, vides ikke, da intet er bevaret paa dette Om-