T rinitatis Kirkes Orgler og Organister
75
Okt. 1716, anlg. 25 Rdl. 8 Mk., som ham maatte forundes
a f Trinitatis Kirkes Indkomster til at betale sin Husleje
med, saasom han formedelst stor Svaghed i dette Aar
ikke har kunnet subsistere af sin Løn, men har maattet
tilsæ tte meget paa Medikamenter i sin Svaghed“. Konsi
storium resolverede, at „ham for denne Gang maatte
forundes af Trinitatis Kirkes Revenuer de begærede 25
Rigsdaler og 8 Mark“.
I August 1720 afgik Richertz ved Døden, og Billedet
a f hans Forhold bliver ikke mindre mørkt, som det op
rulles ved denne Lejlighed. Hans Enke, Anna Marie, ind
sendte en Supplik til Kongen, der videresendte den til
Universitetet, en Supplik, hvori hun anholder om, at da
der i Boet „intet findes uden Skyld og Armod, hun da
uden Forsegling, Skifte og Deling maa blive besiddende,
saalænge hun i hendes Enkestand forbliver“.30 Herpaa
erklærede Konsistorum underdanigst, at eftersom „der
findes mange udenlandske Arvinger, tilstaaende Skatter,
Barnepenge og adskillige Kreditorer, da dermed paa lov
lig Maade bør at omgaas, paa det enhver kan gøres Ud
læg efter Loven for hvis dem kan tilkomme“. Skiftet
paabegyndtes da efter de sædvanlige Regler den 13. Fe
bruar.
Ved Vakancen efter Richertz synes der ikke at have
hersket megen Tvivl om, hvem der skulde være hans
Efterfølger. Som Ansøger meldte sig nem lig den tidligere
Organist til Holmens Kirke Peder Sparkiær, en dygtig
og begavet Musiker, paa Vej frem mod en Position. Den
14. September besluttede Konsistorium at lade udfær
dige Bestallingsbrev for „velfornemme, vellærde og
kunsterfarne Mand Peder Sparkiær“, og nogle Dage se
nere skete dette;31 hans Gage ansattes til 200 Rigsdaler,
men i øvrigt var Betingelserne de samme, som havde
været gældende for hans nærmeste Forgængere i Trini-
tatis-Embedet.