70
N iels Friis
paa Orgelet, indskærpedes den nye Mand at passe godt
paa dette. Hans Gage skulde være 100 Rdl. om Aaret.20
Om E lias Radich vides i øvrigt saare lidt udover, at
hans Hustru hed Maria E lisabeth; hun overlevede ham,
idet hun døde i 1711, vel af Pest, og begravedes i Kir
ken. I 1694 boede Radich i Peder Hvitfelds Stræde i
Klædebo Kvarter No. 144 i Peder Rasmussen Renteskri
vers Hus. Han sad i smaa Kaar og maatte temmelig ofte
have bevilget Lønforhøjelse. Kort efter sin Tiltrædelse, i
Februar 1688, fik han et Tillæg paa 50 Sletdaler til de
100 Rigsdaler, der var hans faste Løn, og tre Aar senere
bevilgedes det ham, i November 1689, „til hans Løns For
bedring, at han selv maatte bebo, eller Lejen aarligen
oppeberge af de tvende smaa Trinitatis Kirkes Vaanin-
ger i Landemærket“. Senere blev de 50 Sletdaler sat op
til 100 Sletdaler, og i Maj 1695 fik han dette Beløb for
øget til 200 Sletdaler, dog saaledes, at dette vist var den
sam lede Løn, og „med de Vilkaar, at han herefter ikke
højere Løn prætenderer, bliver ved Kirken og ikke søger
eller antager anden Kondition“.
Musikforholdene i Trinitatis Kirke ved Tiden omkring
Elias Radichs Embedstiltrædelse faar man et vist Ind
blik i gennem Konsistoriums Forhandlinger. I Marts
1686 foreslaas det at yde Vor Frue Skoles Kantor 10
Rigsdaler af Trinitatis Kirkes Kasse, for hvilke han
skulde „forpligtet være den koncerterende Musik hver
fjerde Festes Dag med Skolens Adjuvanter der i Trini
tatis Kirke at opvarte. Stadsinstrum entistens Opvartning
der i Kirken tillige med Skolens Musik var vel godt at
ske kunde, dersom Kirkens Midler kunde tilstrække at
han derfor et aarligt Salario af den nyde kunde. Men
som der jo altid paa Akademiet og i Kommunitetet findes
de Studiosi, som er Musici Instrumentalis synes mig de
der uden Kirkens Besverrig kunde bruges, og Degnen
til Kirken med Rette at tilkomme hos Præpositum Com-