Trinitatis Kirkes Orgler og Organister
65
ken, Magdalene Sibylle, om foreløbig at inaatte beholde
Embedet: Hendes „Begiering efter Professorum skrift
lige vota blev samtykt, at beholde Trinitatis Kirkes Or
gelværks Betjening med Kondition, at hun lader det ved
en dygtig Person 'forvalte“. Hvem denne Person var,
nævnes intetsteds, men der er Grund til at tro, at det var
den fremragende Sanger og Musiker Christian Geist, der
afløste hendes afdøde Mand ved Helligaandskirken, som
en kort Tid blev hans Efterfølger ved Trinitatis Kirke,
og med hvem hun den 1. Maj 1685 indgik Ægteskab.
Christian Geist
dukker i Forbindelse med Trinitatis
Kirke først op i Marts 1686, da hans formelle Bestalling
som Kirkens Organist udfærdiges af Konsistorium. Men
allerede i Januar 1685 begynder man, med Specifikation
a f Detailler, der findes i hans Kontrakt, at forhandle om
Udfærdigelsen af den, ganske vist uden Navns Nævnelse.
I Maj 1685 giftede han sig med „Enken paa Kaldet“,
og kort forinden var han blevet hendes afdøde Mands
Efterfølger ved Helliggeist, Omstændigheder, der ikke be
viser, men dog sandsynliggør, at det er ham, der har
været Tale om hele Tiden. Da Christian Geist kun kom
til at virke saa kort ved Trinitatis Kirke, men desto læn
gere ved Helligaandskirken, skal der ikke paa dette Sted
gaas i Detailler med hans Levnedsbeskrivelse. Kun skal
det fastslaas, at han, inden han i 1680’ernes Begyndelse
kom til Danmark for at tage varigt Ophold — allerede
i 1670 var han en kort Overgang Bassanger ved det dan
ske Hof — havde skabt sig en Karriere som Komponist
og Organist i Tyskland og Sverige; i Upsala findes be
varet forskellige betydelige, omend italiensk farvede
Kompositioner af ham. Hans Virke i Danmark faldt som
nævnt først og fremmest ved Helligaandskirken, hvis Or
ganist han var til sin Død i 1711.
Christian Geists Ansættelsesbrev er den ældste kendte,
og ‘vel ogsaa den første egentlige Organistbestalling fra