64
N iels Friis
holdt sig i Byen. Forklaringen er dog naturligvis at søge
i, at han i Mellemtiden havde faaet flere Arbejder i Dan
mark. Konsistorium vilde til at begynde med drage ham
til Ansvar for Trinitatis-Bæ lgenes Brist; Rector og Pro
fessores resolverede, at han „skal først venligen advares,
og hvis han ikke da vil sig bekvemme det igen paa sin
Bekostning at reparere efter Kontraktens Indhold, da
ham derfor med Lov og Ret paa Un iversitetets Vegne at
skal fø lg es“.20 Senere viste det skete sig at falde uden
for Orgelbyggerens Ansvar, saa Kirken maatte engagere
en Mand til at udføre Reparationen. Konsistorium var
— naturligvis paa Grundlag af de gjorte Erfaringer —
ikke videre tilbøjelig til at entrere med Frietzsch, men
det skete dog til Slut — vel fordi der ikke var andre at
faa. Er Professor W indings Raad blevet fulgt, sørgede
man for, „at der gjordes en stærk Kontrakt“.
Mod S lutningen af Radecks Organist-Periode var
Orglet, skønt kun en Snes Aar gammelt, i daarlig Forfat
ning. I et Konsistorialmøde i November 1680 propone-
rede Procurator templi om Orglets „store Brøstfældig-
hed, og blev sluttet, at det skulde beses af Orgelmestre
ne her udi Byen og gøres Relation derom til Consistorii
videre S lu tn ing“. Noget Resultat naaedes ikke i den Om
gang, men maaske som et Led i Bestræbelserne for at
værne Instrumentet mest muligt bestemte Konsistorium
i 1683, a t. „ingen maa oplades paa Orgelværket uden
naar det er Højtidsdage og der skal musiceres paa Vær
ket, og da de Studiosi, og ingen andre, at maa oplades,
som skal musicere, paa hvilke Matthias Søffrensen [Kir
kens Klokker, Fader til dens mere berømte Klokker Sø
ren Matthiessen] af Provsten en Fortegnelse skal med
deles“.
I Efteraaret 1684, omkring 1. September, døde Joh.
Martinus Radeck. I et Konsistorialmøde den 12. Septem
ber vedtoges det at imødekomme et Andragende fra En