HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

N iels Friis

holdt sig i Byen. Forklaringen er dog naturligvis at søge

i, at han i Mellemtiden havde faaet flere Arbejder i Dan

mark. Konsistorium vilde til at begynde med drage ham

til Ansvar for Trinitatis-Bæ lgenes Brist; Rector og Pro

fessores resolverede, at han „skal først venligen advares,

og hvis han ikke da vil sig bekvemme det igen paa sin

Bekostning at reparere efter Kontraktens Indhold, da

ham derfor med Lov og Ret paa Un iversitetets Vegne at

skal fø lg es“.20 Senere viste det skete sig at falde uden

for Orgelbyggerens Ansvar, saa Kirken maatte engagere

en Mand til at udføre Reparationen. Konsistorium var

— naturligvis paa Grundlag af de gjorte Erfaringer —

ikke videre tilbøjelig til at entrere med Frietzsch, men

det skete dog til Slut — vel fordi der ikke var andre at

faa. Er Professor W indings Raad blevet fulgt, sørgede

man for, „at der gjordes en stærk Kontrakt“.

Mod S lutningen af Radecks Organist-Periode var

Orglet, skønt kun en Snes Aar gammelt, i daarlig Forfat

ning. I et Konsistorialmøde i November 1680 propone-

rede Procurator templi om Orglets „store Brøstfældig-

hed, og blev sluttet, at det skulde beses af Orgelmestre

ne her udi Byen og gøres Relation derom til Consistorii

videre S lu tn ing“. Noget Resultat naaedes ikke i den Om

gang, men maaske som et Led i Bestræbelserne for at

værne Instrumentet mest muligt bestemte Konsistorium

i 1683, a t. „ingen maa oplades paa Orgelværket uden

naar det er Højtidsdage og der skal musiceres paa Vær

ket, og da de Studiosi, og ingen andre, at maa oplades,

som skal musicere, paa hvilke Matthias Søffrensen [Kir

kens Klokker, Fader til dens mere berømte Klokker Sø

ren Matthiessen] af Provsten en Fortegnelse skal med

deles“.

I Efteraaret 1684, omkring 1. September, døde Joh.

Martinus Radeck. I et Konsistorialmøde den 12. Septem

ber vedtoges det at imødekomme et Andragende fra En