71 / 695
Trinitatis Kirkes Orgler og Organister
61
Underretning om, at dette nye Embede i København
skulde besættes.
50 Rigsdaler om Aaret var alt, hvad Konsistorium
havde Raad til at byde den Mand, der skulde betjene det
n^e, prægtige Orgelværk. Det var svært at faa en kva
lificeret Mand til dette Beløb — hvad man naturligvis
gerne vilde have af Hensyn til Værkets korrekte Be
handling — men man fandt paa Raad: det blev i et af
Konsistoriums Møder „foreslaged, om man ej kunde in-
terims vis paa nogen Tid akkordere med Organisten til
Hellig Geistes Kirke [Johan Rudolph Radeck] som ha
ver en ung Karl til Søn, udi samme Kunst forfaren, at
Faderen, som nu skal være med at probere og syne Vær
ket, kunde annamme det under sin Inspektion og Obagt
og svare Universitetet derfor; og Sønnen, imod en lide
lig Løn, kunde lege derpaa, til sine tilbørlige Tider“.
Forslaget blev taget „i videre Betænkning“, og Rec
tor magnificus henvendte sig til de københavnske Or
ganisters ubestridte Førstemand, Johan Lorentz ved
Nikolai Kirke, der „holdt det for det raadeligste og tjen
ligste“. Saa gik Rector til Johan Rudolph Radeck og fik
ogsaa hans Sanktion. Ved Midsommertid 1660 hører vi,17
at „Organistens Søn til Hellig Geistes Kirke, ved Navn
Martinus Radeck blev samtykt til det første Aars Løn,
et halvt hundred Rigsdaler. Hvor imod Faderen Johan
Rudolph Radeck sig imod Universitetet skal obligere, Or
gelværket til Hellig Trefoldigheds Kirke under god Op
syn at have, og det, baade selv og ved bemeldte sin Søn,
til bestemte Tider at betjene“. En Kontrakt om den ind-
gaaede Aftale mellem Konsistorium og J. R. Radeck blev
oprettet; den læstes i Konsistorialmødet den 5. Juli 1660
og havde dermed Gyldighed.
Selv om Ordningen ikke var videre regulær, havde den
dog sine Fordele for begge Parter: Kirken fik billigt og
godt Orgelspil i en Overgangstid, hvor det kneb haardt