66 / 695
56
N iels Friis
stærkt forsinket — paa Grund af Snedkerens Langsom
hed, hævder Frietzsch — var Kantor Georg Letauen og
Organist Antonio Schuler fra Frue Kirke. Snedkeren paa
sin Side beklager sig samtidig over ikke at kunne skaffe
Svende, og Konsistorium traf da den usædvanlige Be
slu tn ing,7 at „Magnificus Rector skrider med hannem til
Hr. Rigens Hofmester om en Ordre at erlange til at be
vilges Svende, saa mange han haver fornøden“.
I December 1658 er Frietzsch langt nede. Han har i
fem Uger været syg i Bryst og Lunger, tilset af Dr. Moe-
ten, han har ingen Penge og løber den Risiko at blive
sat ud af „det Lejehus, han ibor“.8 Konsistorium kan
eller vil ikke hjæ lpe ham økonom isk, dels fordi hans
Kontrakt ikke er overholdt, dels under Henvisning til
de besværlige Tider, hvilket var andet og mere end en
F loskel, eftersom Fjenden jo laa foran Stadens Porte.
Kun Tag over Hovedet vil man hjæ lpe ham med ved
at faa en Ordning med hans Værtinde, „den Danne
kvinde, sal. M. S iurens“. Noget senere afslaas ogsaa hans
Anmodning om Kaution til hans Kreditorer, og Konsi-
storiums Tone bliver skarp til Gengæld for hans m in
dre korrekte Optræden. Professorerne vilde sig „have
forbeholden deres T iltale overfor ham, baade for hans
Forsømmelse udi at efterkomme hans Kontrakt, saa og
for hans meget ubekvemme, ubeskedne og ubevislige
Foregivende og Skrivelse, saa vel mod Pro-Rektors Per
son, som det ganske Konsistorium“.9
I Januar 1659 fik ogsaa Snedker Niels Hansen en al
vorlig Paam indelse om, „saafrem t han ej vil stande til
rette for al den Skade, Kirken kan i geraade for hans
Forsømm else“, at opfylde sin Kontrakt, da hans Arbejde
burde have været færdigt for et halvt Aar siden. Nu kom
der Gang i Tingene; den 20. Januar begærede Orgelbyg
geren, at det „Sted udi Hellig Trefoldigheds Kirke, hvor
Theologi plejer at afsige Censuren efter [Prøve-]Præd i