64 / 695
54
N iels F riis
nødvendigt at søge udenlands. Den egnede Mand fandt
man i Hans Christoff Frietzsch fra Hamborg, en dygtig
Orgelbygger, fra hvis Værksted allerede adskillige ud
mærkede Værker var udgaaet.2 Han kom i Sommeren
1655 til København og indledede her Forhandlinger med
Konsistorium , Forhandlinger, der i August samme Aar
førte til den endelige Kontrakt.
Dennes alm indelige Del var udfærdiget efter de for
den Art Arbejder dengang sædvanlige Retningslinier,
idet den fastslog Betalingsterm inerne, der markeredes
ved bestemte Stadier under Arbejdet, og nøje angav,
hvilke Materialer Orgelbyggeren selv skulde lægge til,
sam t hvor meget Kirken skulde levere. Orgelbyggeren
uvedkommende var Billedskærer- og Snedkerarbejdet,
det vil i Realiteten sige Orgelhuset og Orgelpulpituret.
Til selve Orglets Bygning regnede Frietzsch at sku lle
bruge to Aar, og i dette Tidsrum skulde Kirken, d.v.s.
Konsistorium , stille et Hus til hans D isposition i Køben
havn. Foreløbig sendte han fra Hamborg, hvortil han
vendte tilbage efter at have slu ttet Kontrakt, en Model
af Orglet.
Noget uklart ligger Forholdet, naar Talen er om Tri-
nitatis-Orglets rent m usikalske Egenskaber. Der forelaa
nem lig i V irkeligheden to Kontrakter,3 en om et Orgel
paa 42 klingende Stemmer til 2500 Rigsdaler, og en om
et Instrument paa 40 Stemmer til 2600 Rdl.4 Der er
næppe større Tvivl om, at den sidste var den, der kom
til at gælde, men lige saa utvivlsom t synes det at være,
at Frietzsch, da det kom til Stykket, fulgte den første,
i hvert Fald for saa vidt den rent musikalske Sammen
sætning af Instrumentet, den saakaldte „D isposition“,
angaar. Det fremgaar bl. a. af et en Menneskealder se
nere afgivet Tilbud paa Reparation af Orglet. Hvad
dette i øvrigt angaar, bestod det i begge Tilfæ lde af tre
Manualer og Pedal: Overværket (Hovedværket), der