HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

N iels F riis

i Danmarks Hovedstad forvoldte ham, kan næppe undre.

Men hans Nerver og hans Ærgrelse løb af med ham paa

en lidt upraktisk Maade og resulterede i lange, forvir

rede Breve til Konsistorium ,13 Breve, hvori hans Mod

gang opsummeres i Detailler og hvori han kun giver Ud

tryk for eet Ønske: at kunne vende tilbage til sit „kære,

ædle Tysk land“ ! Det var vel efter Modtagelsen af en

saadan Klagesang, at Konsistorium sendte Bud til ham

og lod ham vide, at „Professores ei at kunde eller vilde

svare ham paa hans ufine og uhøflige Skrivelse, efter

som de ej var vant saaledes at begegnes: mens naar han

skrev fin lig og høflig, da skulde han faa tilbørligt Svar“.

Ved denne Tid var det ogsaa galt med Calcanten, Bæl-

getræderen. Den 25. April 1660 blev „den Person, som

træder Bælgerne for Orgelbyggeren udi Hellig Trefoldig-

heds Kirke, opkaldt [i Konsistorium] og først adspurgt,

om han af Orgelbyggeren var antagen at træde Bælger

ne. Hvortil han svarede: ja. Derefter blev han efter Or

gelbyggerens Begæring af Magnifico Rectore advaret, at

han skulde have god Agt for sin Gerning, og vare sig,

at han in tet drikker til Overflod, saa at han sig i samme

Gerning ej skulde forse. Thi hvis Orgelbyggeren i nogen

Maade skulde føre billig Klage over ham, da havde han

ingen Penge hos Kirkeværgen at forvente“.

Endnu en Gang inden Frietzsch var færdig i Trinitatis

Kirke, blev han indvik let i en Konflikt, nu med Kirkens

Klokker, Anders Pedersen. Hvad Striden gik ud paa, v i

des ikke, men Konsistorium maatte tage Affære:14 25.

Februar 1660 „fremstod paa Consistorio udi Retten ær

lige og velagte Mand, Anders Pederssøn Klokker til Hel

lig Trefoldigheds Kirke, og Johann Christoff Frietzsch

Orgelbygger, og eftersom en Sag imellem dem havde væ

ret i Rettergang, da blev den med begge Parternes gode

V ilje og Samtykke kristeligen og venligen forligt saale

des, at Hans Christoff Frietzsch bekendte sig ej andet at