67 / 695
Trinitatis Kirkes Orgler og Organister
57
ken (det synes at have været nordre Del af Koret) maa
hannem bevilges at hensætte sit Arbejde af Orgelværket,
eftersom ellers ingen anden Sted i Kirken er stor nok
dertil“.10 De voldsomme Begivenheder omkring den inde
spærrede By sinkede ham ikke, thi han var, som han
selv flere Gange siger, og som det ogsaa hedder i For
tegnelsen11 over Borgerne 1659, „en fremmed Mand“ —
hvem det store Opgør var uvedkommende.
I September 1659, altsaa efter godt fire Aars Forløb,
var Frietzsch kommet saa vidt, at han kunde paabe
gynde Stemningen af Instrumentet, hvilket vel maa be
tyde, at det i det store og hele var færdigt. Til Stemnin
gen havde han en Bælgetræder, en Calcant, som den fine
latinske Betegnelse lyder, og en saadan bevilgedes ham
ogsaa af Konsistorium, i øvrigt paa den nemme og billige
Maade, at Frue Kirkes Bælgetræder, der af en eller an
den Grund ikke havde ret meget at gøre og dog oppebar
sin fulde Løn, beordredes til at forrette denne Tjeneste.
Samtidig dukkede imidlertid nye Vanskeligheder op.
Bælgenes særlige Placering og deres ureglementerede
Konstruktion, der var nødvendiggjort ved de specielle
Forhold i Kirken, begyndte at blive et Problem r— et
Problem, som gav Anledning til adskillige Trakasserier,
og som først fandt sin Løsning, da de byggedes om —
og de økonom iske Vanskeligheder taarnede sig op paa
en saadan Maade, at det blev til lige stor Gene for Kir
ken, Orgelbyggeren og Snedkeren. Man maatte ofte klare
sig ved at tage de allernødvendigste Midler af Frue Kir
kes Indsam lingsblokke, ved Udstedelse af Interimsbevi
ser o.s.v. Hvor tungt det hele laa, vil fremgaa af den
Omstændighed, at Snedker Niels Hansen, for at faa sit
Restkrav fyldestgjort, til Slut maatte tage et „Lejersted“
(en Begravelsesplads) i Kirken som Betaling.12
At Orgelbyggeren ikke befandt sig videre godt midt i
alt det Besvær, Leverancen af et Orgel til den nye Kirke