62
N iels F riis
med Økonomien, og den ældre Radeck fik næsten 100
pCt. Sikkerhed for at have Sønnen i Embede, idet det
naturligvis var en stiltiende Forudsætning, at han til sin
Tid skulde have fast Ansættelse i det; noget Skærings
punkt indtraf i øvrigt ikke; den unge Radeck gled gan
ske naturligt ind uden Formaliteter. Men til at begynde
med var det altsaa Faderen, der paatog sig at sørge for
Orgelspillet, ganske vist ved en bestemt Person o: Søn
nen; det er det første kendte af en Række T ilfæ lde i
Københavns Organist-Historie, i hvilke een Mand be
stred flere af Byens Organist-Embeder. Senere kom flere
andre til, men de maa dog stedse betragtes som iso le
rede. Forholdet, der i øvrigt ogsaa træffes i de store Pro
vinsbyer: Odense, Aarhus og Aalborg, er Udtryk for et
lidet personligt Syn paa Organisten og hans Gerning:
han bliver paa denne Maade blot en Slags Leverandør af
K irkemusik — ligesom Stadsmusikanten er Leverandør
af verdslig Musik — og m ister dermed den nære, nød
vendige T ilknytn ing til sin Kirke. Bl. a. heri ligger
utvivlsom t Grunden til, at Skikken ikke bredte sig næv
neværdigt, uagtet den betød en Reduktion af Kirkernes
Udgifter til Funktionærer.
Johan Martinus Radeck, der frä 1. Juli 1660 i sin Fa
ders Navn, men i Realiteten naturligvis som fuldt selv
stændig Musiker, sad paa Trinitatis Kirkes Organist-
bænk, tilhørte en meget anset og meget udbredt Orga
nist-Slægt. Den er uden Tvivl kommet her til Landet
med Johannes Martinus Radeck, der var indvandret fra
Thüringen, og som i en Aarrække før sin Død i 1683 var
Organist og Vicarius ved Roskilde Domkirke.18 Medlem
mer af Slægten, hvis H istorie i Danmark i øvrigt ikke
kendes i Detailler, sad gennem et Aarhundrede i vigtige
Organist-Embeder i København og sjæ llandske Købstæ
der. Ogsaa de personlige Oplysninger om Trinitatis-Or
ganisten Joh. Mart. Radeck er faa og smaa; end ikke