70 / 695
6 0
N iels Friis
Konsistorium , at Organisterne „igaar alle havde været
hos ham og berettet, at de samme Værk med dets Stem
mer paany havde proberet og nu befundet alt det kor
rigeret og rigtigt at være, hvor udi de tilforn nogen Man
gel havde fornummet, saa at de nu havde intet derpaa at
laste. Og bad derhos indstændelig paa Orgelbyggerens
Vegne, at Magnificus Rector og Professores vilde være
ham gunstige og vel bevaagne, at han sin tilsagte Beta
lingsrest med forderligste maatte bekomme, og for den
indfaldne besværlige Krigs Tid og deraf følgende Op
holds Skyld, maatte blive skadeløs holden, og nogen Re-
compense nyde“. Den sidste Passus synes at vise, at de
tre Organister i alle Maader har kunnet sige god for
Frietzsch og hans Arbejde.
Da Orglet endelig stod færdigt, meldte sig ganske na
turligt Spørgsmaalet om, hvem der skulde betjene det.
Ogsaa det maatte afgøres paa Baggrund af de meget
daarlige økonom iske T ilstande, der bl. a. fremdeles
gjorde det umuligt at affinde sig endeligt med Orgelbyg
geren, og Afgørelsen skulde altsaa give det b illigst mu
lige Resultat. Det ligger nær at udkaste den Tanke, hvor
ledes det vilde være gaaet, hvis det modsatte havde væ
ret T ilfæ ldet: om det nye Trinitatis-Embede havde væ
ret vellønnet, havde givet sin Indehaver store musikal
ske Muligheder bl. a. i Retning af Musik-Opførelser i
stort Format. Da havde utvivlsom t blandt Ansøgerne
været at finde en ung, genial Musiker, der netop paa det
T idspunkt sad i et lille Embede i en af de danske Byer
h insides Sundet, Helsingborg, og havde F lyvegriller;16
maaske kunde han, om det havde været saa vel, for
stedse være bevaret for sit Fædreland Danmark, hvis
Trinitatis-Embedet havde aabnet sig for ham. Men som
Forholdene laa, var det hele for smaat for en Mand af
hans Dimensioner, og det er vel for øvrigt tvivlsom t,
om han under Krigsforholdene i det hele taget har faaet