65 / 695
Trinitatis Kirkes Orgler og Organister
55
spilledes fra mellemste Manual, Bryst-Værket, spillet fra
øverste Manual, og Ryg-Positivet, hvortil underste Ma
nual hørte. I musikalsk Henseende var Instrumentet,
hvilken af de to Dispositioner det saa end har haft, ty
pisk for sin Tid og kan formentlig karakteriseres som
før-barokt, repræsenterende denne Periodes sidste Trin.
Orglets T ilblivelse formede sig som en næsten ubrudt
Kæde af Vanskeligheder, foraarsaget af Haandværkeres
Forsømmelighed, Krigstilstand og deraf følgende tryk
kende økonomiske Forhold. Efter godt et Aars Forløb
opstod den første Besværlighed: Orgelbyggeren kunde
ikke komme videre med sit Arbejde, fordi der ikke var
sørget for Opførelse af et Orgel-Pulpitur, endsige for
T ilvejebringelse af selve Orgelhuset. Først i Januar 1657
naaede Konsistorium saa vidt som til at forhandle med
en Snedker om disse Ting: Niels Hansen fra Set. Ger-
trudsstræde. Han indkom til Konsistorium „med sin
Afridsning og begærede for al Snedkerværket til Orgel-
værket udi Trefoldigheds Kirke, med Billedsnideriet,
Snidkerværket og Stilningsværket, foruden nogen Kir
kens Omkostning in alles 1400 Rix D ir.“. Dette Beløb
fandt Konsistorium for højt; den endelige Kontrakt,
som Niels Hansen accepterede 10. Februar 1657, kom
til at lyde paa 1200 Sietdaler.5
I Juni 1658 meldte Orgelbyggeren sig og indberettede,
at anden Del af hans Kontrakt var opfyldt, det vil for
modentlig sige, at Bælgene var færdige, og han krævede
paa dette Grundlag 300 Rigsdaler. Konsistorium bevil
gede ham dem uden Syning af Arbejdet, men et Syn maa
alligevel have fundet Sted, thi der findes bevaret et Brev6
fra Frietzsch, hvori han forsvarer sig mod en Beskyld
ning for mindre god Behandling af en af Professorerne,
der kom for at kontrollere Værkets Udførelse; han har
ikke kendt ham, siger han. Blandt de øvrige Kontrol
lanter ved Arbejdet, der allerede paa det Tidspunkt var