73 / 695
Trinitatis Kirkes Orgler og Organister
63
hans Alder kendes. Omkring 1670 overtog han tillige
Organist-Embedet ved Helligaandskirken, saaledes at
han ligesom Faderen beklædte begge Poster, i øvrigt i
Forbindelse med Klokkespillerbestillingen ved Kirken,
der jo indtil Branden 1728 havde sit k lassisk berømte
K lokkespil. Omkring 8. November 1670 viedes han i
Hjemmet til den unge Magdalene Sibylle Schindler, der
var Datter af en af den Tids kendte Hofmusikere af dette
Navn, vistnok Violdegambisten Poul Christian Schind
ler. At J. M. Radeck ogsaa virkede som Musiklærer, haves
der et interessant Vidnesbyrd om: da Griffenfeld var
styrtet, meldte Radeck sig i Marts 1673 for at faa ud
betalt 72 Daler, som han havde til gode for i to Aar at
have undervist to af den faldne Storheds Lakajer i Kla
verspil.19
Om selve Radecks Virke som Trinitatis Kirkes Orga
n ist vides ikke stort. Kort efter sin Ansættelse indgik
han til Konsistorium med en Anmodning om at faa an
sat en Mand til at betjene Bælgene, og en saadan „Cal-
can t“ bevilgedes ham naturligvis. Det blev den Mand,
som havde gjort Tjeneste under Orglets Bygning, og som
saaledes maa have skikket sig vel efter den Advarsel,
han modtog for sit Drikkeri. 20 Sietdaler om Aaret var
hans Løn, og han skulde „opvarte“ i Kirken, som det
hed, fire Gange om Ugen. Radecks egen Løn fastsattes
i Marts 1664 til „100 slette Daler aarligen for Orgelvær
ket i Trinitatis Kirke at betjene, indtil ret Orgelmester
dertil bliver sa t“. Som nævnt indtraf denne Situation al
drig — Radeck var reelt Embedets Indehaver fra Begyn
delsen.
I Foraaret 1663 blev det rent galt med Bælgene, af
hvilke en gik helt ud af Funktion, mens de øvrige truede
med at gøre det samme. Overraskende virker det at høre,
at Hans Christoff Frietzsch, som for tre Aar siden havde
haft utroligt travlt med at komme af Sted, stadig op