79 / 695
Trinitatis Kirkes Orgler og Organister
69
retningen fandt Sted, var han i Færd med at forlade
Embedet, hvilket kan ses af, at hans Efterfølgers Ansøg
ning allerede forelaa i et Konsistorialmøde 22. Maj 1686.
Grunden til, at Geist saaledes trak sig tilbage fra denne
Bestilling, som han havde sat saa meget ind paa at faa,
at han havde giftet sig til den, er ikke let at se, navnlig
ikke, da han blot tre Aar senere, i 1689, paa ny tog en
Organistpost, nem lig Holmens Kirkes, som Supplement
til sit Embede ved Helligaandskirken. Men Geist var en
Mand med mange Kundskaber, en Mand af Autoritet og
en Mand, hvis Arbejdskraft der nok paa mange Maader
lagdes Beslag paa. Paa det Tidspunkt, da han gik fra
Trinitatis Kirke, har han formentlig haft mere, end han
kunde overkomme, og i dette Forhold kan da muligvis
Grunden til hans Fratræden søges.
Han efterfulgtes paa Trinitatis Kirkes Organistbænk
af et nyt Medlem af Slægten Radeck, Elias, der dog sta
vede sit Navn Radich, en Stavemaade, Fam ilien fra nu
af synes at have anvendt. Hvorledes
Elias Radich
var
beslægtet med Kirkens for nylig afdøde Organist J. M.
Radeck, vides ikke, men da Slægten paa det Tidspunkt
kun talte faa Medlemmer i Danmark, har Forbindelsen
utvivlsom t været nær. Det synes at være Orgelbygger
Johan Petersen Botzen, der skaffede Radich Embedet —
„det haver behaget de gode Herrer Patroner den af mig
til dem rekommenderede Organist Elias Radich Værket
at betro, den jeg til det at forestaa dygtig erkender“,
siger han i sit „Garantibevis“ paa Orgel-Reparationen,
men Ansøgningen var sendt til Kongen og tilstilledes
Konsistorium fra denne, saa den forelaa allerede i Maj
1686. Der synes ikke at have været andre Kandidater til
Posten, og det har formentlig hele Tiden været en given
Sag, at Radich skulde have den. I September 1686 udfær-
digedes hans Bestalling, der ikke adskiller sig fra Geists
udover, at det, nu da der var kostet saa mange Penge