82 / 695
72
N iels F riis
nom isk var det en slem Hemsko for ham, at han af sin
beskedne Organistgage maatte udrede en Pension paa
50 Sletdaler aarlig til sin Tante, Formandens Enke, og
det var kun en ringe Trøst, at han fik T ilsagn om, at
hans eventuelle Enke til sin Tid skulde nyde en tilsva
rende Pension af hans Eftermand. I Juni 1706 fik han
imidlertid bevilget et Tilskud til sin Gage, svarende til
de 50 Sletdaler, idet han selv henviste til, at han ikke
som Stadens øvrige Organister nød Husly, og Konsisto
rium fastslog ved denne Lejlighed, at „han betjener Kir
ken med god Fornøjelse“.
Johan Rudolph Radich synes dog hele sin Tid ved
Trinitatis Kirke at have kæmpet med betydelige økono
m iske Vanskeligheder. I Juni 1708 besluttedes det, at
„Organisten til Trinitatis Kirke efter hans indstændige
Begæring, saasom han var i stor Nød og Betryk“ maatte
faa et rentefrit Laan paa 100 Rigsdaler, at afdrage over
5 Kvartaler. Kirken synes nu at have været noget bedre
stillet end for blot et halvt Aarhundrede siden. I 1710
foranstaltedes saaledes en Reparation af Orglet, der og-
saa udvidedes med nye Stemmer, et Arbejde, der udfør
tes af Peter Petersen Botzen for det anselige Beløb af
1200 Rdl. Aaret efter, i Juni 1711, var det paa ny galt
med Johan Rudolph Radichs Pengesager. Der forelaa da
en „Memorial“ fra ham om, at der, „i hans store Trang
og Svaghed maatte af hans Løn forud forstrækkes ham
100 Rigsdaler“ at afdrage kvartalsvis, hvilket bevilgedes.
Med den Svagelighed, Joh. Rud. Radich brugte som
Paaskud til at opnaa Laanet, maa det nu have været saa
som saa, thi da Christian Geist ud paa Aaret 1711 var
død, formentlig som Offer for Pesten, meldte Radich sig
som Ansøger til hans Organist-Embede ved Helligaands-
kirken og fik det, og han beklædte det adskillige Aar
frem i Tiden. Kort forinden, i Juni 1711, havde han m i
stet sin første Hustru, med hvem han havde flere Børn,