HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

N iels F riis

raade. Men at han spillede en Rolle i Hoffets Tilværelse,

synes givet; hans flersidede Talent var naturligvis en

af Aarsagerne hertil.34

Ved Københavns Ildebrand i Oktober 1728 var Trini

tatis Kirke blandt de brandramte Kirker i Hovedstaden,

og selv om den ikke var helt saa haardt medtaget som

de øvrige, saa var den dog uanvendelig; den havde ogsaa

m istet store Dele af sit Inventar, deriblandt Hans Chri-

sto ff F rietzsch ’s Orgel fra 1655— 60, der brændte fu ld 

stændigt. Bygningen af det nye Orgel her som i de øv

rige Kirker, der ødelagdes ved Branden, overdroges den

kongelige privilegerede Orgelbygger Lambert Daniel Car

stens (eller K asten s).35 Efter Kontrakt, indgaaet 21. Marts

1730 med den oprindelige Bygningskomm ission og god

kendt af Kongen to Dage senere, paatog Carstens sig „at

forfærdige Orgelværket til Kirken efter derved hæftede

D isposition og Tegning, og dertil at forskaffe Tin, Bly,

Jern, Messing og alt andet udkrævende, item imod tage

de afbrændte Kirkers Bly for 18 Rigsdaler Skippundet

og at nyde for Værket 3000 R igsdaler“.36 Carstens skulde

selv betale Snedker- og Billedhuggerarbejdet, „hvilket

jeg skal staa for at blive forsvarligen gjort, uden at

bemeldte Kirkes Udgift, som alene bekoster Koret, hvor-

paa Orgelværket skal ligge, sam t Brystværket og Tim-

merarbejdet, hvorved Værket skal befæstiges, og hvor-

paa Bælgerne hvile; end forbinder jeg mig, at samme

Orgelværk skal være aldeles færdigt og opsat inden De-

cembre Maaneds Udgang, naar man skrivendes vorder

1731“.

Trinitatis-Orgelet var det første af de ikke faa store

Instrumenter, Lambert Daniel Carstens, der som Orgel

bygger var praktisk talt eneraadende i Danmark i denne

Periode, leverede til københavnske Kirker i Aarene efter

den store Brandkatastrofe; dets værdige og festlige Ba