90 / 695
80
N iels Friis
førelse trak længere ud end beregnet. Først engang i
1733 synes Værket at have staaet færdigt. Det var et
meget karakteristisk Arbejde for sin Mester og for den
Skole, af hvilken han var udsprunget. Afleveringsforret
ningens Dokumenter er ikke bevaret, men det er næppe
forkert at antage, at Trinitatis-Orglet, der blev til, endnu
før Carstens fik rigtig travlt — for travlt, som han vist
af og til havde — var et af hans allermest vellykkede
overhovedet — et dejligt Barok-Instrument, som i vel
konserveret og spilleklar Stand vilde have været en mu
sikalsk Attraktion af Rang i vor Tids København.
Til Peder Sparkiærs Funk tionstid ved Trinitatis Kirke
hører et ejendommeligt Minde, der, saa sp inkelt det end
kan synes at være, dog er gaaet over i Historien. Da
Christian den Sjette var død, komponerede Hof kapelme
steren Scheibe Sørgekanten over ham, maaske med
Sparkiær som Tekstforfatter. Prøverne blev holdt i Tri
n itatis Kirke, utvivlsom t som Følge af den Forbindelse,
der dannedes ved, at Sparkiær var knyttet baade til
denne og til Hoffet: disse Prøver overværedes af Holberg,
der jo ikke havde langt til Kirken fra sin Professor-
gaard. Digteren havde sin Plads i Koret, og sam stem
mende Vidnesbyrd beretter, hvorledes han, hver Gang
man kom til et bestemt Sted i Kantaten, blev bevæget,
rejste sig fra sin Plads og gik om bag Alteret for at
tørre sine Øjne.37
I 1747 synes Sparkiær at være træt, idet han da viste
sig villig til at afstaa i hvert Fald Trinitatis Kirkes Or
ganistembede. I Foraaret 1747 forelaa for Konsistorium
en Ansøgning fra en af Sparkiærs Elever, den unge lo
vende Musiker
Johan Fo ltmar,
om at maatte blive adj un
geret sin Læremester i Trinitatis-Embedet, d. v. s. blive
hans faste Medhjælper samt „Expektant“ paa B estillin
gen. Ansøgningen var ledsaget af en Erklæring fra Spar-