205 / 695
Philip Rosenstand-Goiskes Efterretninger
^ 95
solute Kiæmpeviise Sprog og den Hensigt den viser at
have, nem lig at opmuntre til frie Korns Indførsel.
1789. Maj.
Udi denne Maaned have vi her ved Universitetet ople
vet de ubehageligste Optrin ved den juridiske Examen.
Professor Eggers har exam ineret i den almindelige og
Folkeretten. Han har havt Spørsmaalene skrevne for sig,
men ikke destomindre saa ubestemte, paa saa urigtig
Latin fremsatte, at Tilhørerne endog alvorlige og sindige
Mænd have ikke kunnet tilbageholdt dem fra at yttre
Uvillie. Auditorium har været fyldt med Tilhørere baade
paa Skabe og i Vinduer og man har leet saa høit, at man
maatte troe, at det var et Skuespil istæden for en Exa
men. Naar Professorerne og Censorerne tilstaae at de ei
vare istand til at begribe eller svare paa Qvestionerne og
have erklæret det for Eggers selv, saa kan man ei tvivle
paa, at de fortiente at belees. — Jeg vil ei fylde Bladet
med disse Spørsmaale, da de mueligen kommer paa en
anden Maade for Lyset, og man har giort den Opdagelse,
at han tager dem af et Compendium, som en Professor
Mårtens [den bekendte Retslærde, Geo. Fr. Mårtens] i
forrige Aar har udgivet. Det er ei heller skiult, at han
ved Bedømmelsen over Candidaterne paastaaer dem ned
satte fra den bedste Caracteer paa Grund af at deres
Prøver i den danske Ret ei vare gode nok, uagtet Eggers
har offentlig erklæret at være uvidende om den danske
Ret og Rettergangsmaade, uagtet Candidaterne have til
fredsstillet Professorerne Colbiørnsen
,30
Nørregaard
51
og
50) Jacob Edvard Colbiørnsen (1744— 1802) var 1773 blevet Pro
fessor juris, men tog i 1789 sin Afsked.
51) Laurids Nørregaard (1745— 1804) blev 1782 Professor desig-
natus juris.