210 / 695
2 0 0
H. og L. Ehrencron-M iiller
Hans nærmeste Venner troer at finde Grunden til hans
Tungsindighed fra den islandske Commission, hvor han
fleere end en gang har anseet sig at være behandlet med
mindre Agt af Professor Eggers end han troede at for
tiene. Hvorvidt saadant er rigtigt, kan man ei bestemme,
men det kan jeg sige med Vished, at han ikke med For-
nøyelse kom i Commissionen.
1787. Juli.
Nogle have faaet i Sinde at oprette afg. Conferentsraad
Erichsen et Æreminde udi Frue Kirke. Man vendte sig
i den Henseende til Professorerne, som ere Patroner for
Kirken, om Pladsen til dette Mindesmærke var at er
holde. Konsistorium skal efter P luraliteten have givet
til Svar, at det fandt det betænkeligt at lade Monument
sette over en Mand, som paa denne Maade var kommen
af Dage, da han var sprungen ud i Søen. For Følgernes
Skyld kan der vel være Grund til denne Beslutning, men
da et Minde over en Mand bør angaae Fortienester i hans
Liv og ikke berette hans Død, saa synes det, at et Monu
ment ville være det m indste Offer, som skyldes hans
Fortienester. Det er forunderligt, at man endelig skal
have Kirker og Kirkegaarde til de Stæder, som sku lle
bevare Folks Erindring, hvorfor ikke paa vore Lande-
veie oprettes vore fortiente Mænds Monumenter. Det ville
være til Landets Ære for den giennemreisende, som lærte
at kiende disse fortiente Patrioter, det ville giøre Reisen
behagelig og blive til Opmuntring for Konstneren, hvis
Arbeide siælden bliver kiendt, saalænge det er indslu ttet
i Kirken — men en Regel maatte være hellig, at ingen
uden sande Fortienester paa denne Maade hædredes og
hvor mange Monumenter ville man da finde paa hver
Miil?