Previous Page  284 / 695 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 284 / 695 Next Page
Page Background

274

Chr. Bokkenheuser

med de tyske Soldater — indtil Efteraaret 1943 har jeg

til Stadighed haft Forbindelse med mit V irkefelt (den

4. Oktober var jeg sidste Gang i Kastellet), og efter Ka­

pitulationen i 1945 genoptog jeg mit Arbejde her. Jeg

kunde da ved Selvsyn — Sporene var mange og tydelige

— danne mig et Billede af, hvad der var foregaaet i de

forløbne halvandet Aar.

Da jeg begyndte at skrive den efterfølgende Frem stil­

ling, var det min Hensigt at gøre den saa upersonlig

som muligt, og jeg gjorde Forsøg paa helt at undgaa

at omtale mig selv. Det viste sig im idlertid at være umu­

ligt; langt den største Del er personlige Oplevelser, og

jeg har derfor af og til maattet bruge Jeg-Formen.

Jeg har i Besæ ttelsestiden ført en meget nøjagtig Dag­

bog, og den og mine andre Optegnelser lykkedes det mig

i Tide at skaffe bort, saa at der ved de to Husundersø­

gelser, der i November—December 1943 af ukyndige Folk

blev foretaget i m it Hjem og paa m it Kontor, in tet var

at finde. Grundlaget for de følgende Blade er derfor

Optegnelser, nedskrevet umiddelbart efter Begivenhe­

derne.

Jeg havde i hele den tyske Tid — indtil den 29. August

1943 — betragtet det som en Opgave for mig at holde

Hærens højeste Myndigheder underrettet om det, der

skete i Kastellet, og jeg havde derfor fra den første Dag

oprettet en Art Efterretn ingstjeneste. Ved denne Ger­

n ing fik jeg en udmærket Hjælp af m ine fortrinlige og

p ligtopfyldende Medarbejdere, og jeg føler Trang til her

i særlig Grad at nævne den senere afdøde Kaptajn Ove

Liitken-Christensen, Oversergent Carl Børge Jensen og

Kasernearbejder (Bademester) V ilhelm Hansen. De var

alle tre paa Talefod med Tyskerne, og det var mange

Oplysninger, der kom til mig ad disse Veje, f. Eks. Med­

delelser om Styrkeforhold o. lign.

Af Kaptajn Lütken-Christensens Handlinger skal jeg