Previous Page  291 / 695 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 291 / 695 Next Page
Page Background

Den tyske Besættelse af Kastellet

281

tersen,3 der vistnok boede i Gentofte. Himer var som

„Oberregierungsrat“ kommet til København den 7. om

Aftenen.

Da Bataillonens Mandskab efter et Par Dages Forløb

blev badet i Kastellets Badeanstalt, fik vi et Indtryk af

denne Sejlads, der havde varet halvandet Døgn; Folke­

ne var utroligt snavsede, og det gjaldt især Fødderne;

deres Ben var desuden fulde af Saar. Læser man den

tyske Beretning, faar man at vide, at Folkene havde væ­

ret pakket stærkt sammen i Skibets nederste Rum, de

havde maaske i Søvne sparket til hinanden, og man fri­

stes uvilkaarligt til at sammenligne denne Transport med

de kendte Slaveoverfarter fra Afrika til Amerika i Mid­

ten af det 18. Aarhundrede.

Inden Landsætningen fandt Sted, fik Mandskabet en

alvorlig Morgensnaps; de fortalte selv herom, og de, der

ikke vilde nyde det Kvantum Rom, der blev budt dem,

fik en Indsprøjtning for at berolige dem over for det,

der mulig maatte komme; Resultatet var, at en Del af

Folkene om Morgenen i Kastellet osede af Spiritus.

Der blev straks, inden Bataillonen var kommet helt i

Land, sendt Styrker til de nærmeste Told- og Politivagter

for at hindre dem i at lade Meddelelse om denne usæd­

vanlige Begivenhed spredes ud over Byen.

Bataillonens 2. Kompagni blev sendt til Østerport Sta­

tion for at besætte den og afspærre de Gader, der fører

til Kastellet. Ved den vestlige Ende af Frihavnsbroen

blev Stakittet brudt ned, og ad denne Vej skaffede de

tyske Soldater sig Adgang til Perronerne.

Paa Pladsen foran Stationsbygningen blev al Trafik

standset, og en Del Embedsmænd, der var paa Vej til de­

res Kontorer, kom ikke igennem, men blev sendt ind i

3)

Oberst i det tyske F lyvevaaben Jens Peter Petersen, Luft­

attaché ved Legationen i København.