297 / 695
Den tyske Besættelse af Kastellet
287
sættelse blevet kaldt til Konference i Ministeriet. Ty
skerne havde maaske i deres Plan ogsaa tænkt sig at
kunne sætte sig fast i Generalkommandoens Kontorer —
det glippede, fordi disse nogle Maaneder forinden var
flyttet andetsteds hen, men det vidste de ikke.
Sprængningen af Porten var til ingen Nytte; de tyske
Soldater kom først ind fra Syd, de blev set i Gaderne,
før Braget fra Norgesporten lød, og samtidig med, at
denne fløj i Stumper og Stykker, gik Tyskerne udenom
den — op over Volden.
Hvorfor skete det hele med saa megen Brask og Bram?
Hen paa Sommeren 1940 gav en tysk Officer Fork la
ringen; han fortalte om Indrykningen i Polen i Efter-
aaret 1939, og han nævnede, at de tyske Tropper her
havde haft store Vanskeligheder med at erobre et gam
melt Kastel — det havde taget flere Dage; i April 1941
kom saa Major Gleins foran omtalte Artikel, og derved
stod det hele ganske klart.
Det skulde se ud af noget. Den jævne Befolkning i
Tyskland, der ikke kendte Forholdene i København,
maatte tro, at Kastellet var en rigtig Fæstning med Ka
noner paa Voldene og stærk Besætning, og de maatte
regne med, at det vilde være en stor Bedrift at indtage
den; nu varede det hele ikke en halv Time; de Folk,
der var med, var Helte!
I Major Machers Frem stilling af Begivenhederne nævner
han endog, at Kastellet var forsvaret af Gardetropper.
Indkvart er ing .
Efter at de internerede var blevet „løs
ladt“, stillede Tyskerne Krav om, at deres Soldater
skulde indkvarteres, og det danske Garnisonstropskom
pagni blev derfor flyttet til Gernersgades Kaserne i Ny
boder; Mandskabet afmarcherede uden Vaaben, og disse
blev senere sam let sammen af Tyskerne og afleveret. T il
bage blev de danske Heste med de til deres Pasning nød