303 / 695
Den tyske Besættelse af Kastellet
293
Murværket, saa at han kunde bøje Jærnstængerne til
Side; det lykkedes ham at komme ud i det fri og at for
svinde. Som Følge deraf sendte Tyskerne Advarsel ud
til deres Soldater og meddelte, at Skildvagter og Patrouil-
ler i paakommende Fald havde Ordre til at skyde.
Forsvar.
Umiddelbart efter Besættelsen indrettede Ma
jor Glein Kastellet til Forsvar, som var det en fuldgod
Fæstning. Maskingeværer blev bragt i Stilling rundt om
kring paa Voldene, og disse bar endnu lange Tider efter
syn lige Minder om de Standpladser, de tyske Soldater
havde gravet; det Voldstykke, der vender ud imod Lan
gelinie, nøjedes man med at overvaage med Patrouiller,
og der blev ikke truffet Foranstaltninger til Sikring af
Gitteret langs Forbindelsesvejen. Man havde i særlig
Grad sin Opmærksomhed henvendt paa de to Porte;
Skildvagter blev anbragt udvendig og indvendig, og man
sørgede for at kunne beskyde baade Adgangene (Broer
ne) og selve Portgennemgangene; Maskingeværer skulde
besørge Arbejdet, om Dagen laa de oppe paa Volden, og
om Natten var de i Stilling paa Fortovene ud for Artil
leristok og Generalstok, til stor Ulempe for Færdslen
ad de mørklagte Gader; dette hørte dog efter den 14.
April op.
Ski lderhuse.
Den 12. April kom der en tysk Officer
til mig og spurgte efter Skilderhuse, de skulde være fær
dige „den næste Dag Kl. 11, for saa kommer Generalen“.
De skulde være i tysk Form med sort-hvid-røde Streger,
men de kunde selv frem stille.dem , naar de maatte laane
et Værksted; de fik et saadant anvist, og den 13. kom
Generalen, men det varede 16 Maaneder (den 14. August
1941), før Skilderhusene blev stillet op.
Adgangsforho ld .
Nogle faa Dage efter den 9. April traf
Tyskerne Bestemmelser for den danske Færdsel. Vore