300 / 695
290
Chr. Bokkenheuser
Der var altsaa ikke Tale om, at Kastellet var „besat“ ;
de Styrker, der laa her, var ikke Kampenheder, og der
for kunde der efter August 1940 ikke være Tale om
noget egentligt Forsvar.
I den første Sommer hændte det ofte, at Soldaterne
trak Kvinder med sig ind paa Kasernen — det skete ad
illegal Vej — men saa greb Befalingsmændene ind, og
Uvæsenet hørte op; det var dog kun for en Tid, og den
følgende Sommer blussede det op igen; nogle Officerer
foretog en Aften en Razzia igennem en af Stokkene, og
en Del tyske Soldater med deres Pigebørn maatte stille
ude paa Gaden.
I Løbet af de første Maaneder flyttede 14 af de ind
kvarterede 43 danske Fam ilier; Resten blev boende, og
vi vænnede os efterhaanden til de forandrede Forhold;
fra tysk Side blev vi behandlet godt, og der var ikke
Tale om Overlast. Ud over de nævnte Fam ilier boede der
til Stadighed en halv Snes ugifte Officerer.
Det havde vel været naturligt, om en større Del af de
tyske Officerer havde boet Side om Side med deres Folk;
de var jo paa Krigsfod og i et fremmed Land, og selv
om Forholdene ikke var ideelle, havde der godt kunnet
skaffes tilfredsstillende Værelser til Kaptajner og Løjt
nanter. Officererne holdt sig im idlertid for sig selv, og
de boede paa Hoteller. Tilbage i Kastellet var der af Be-
falingsmænd kun Underofficerer (lig vore Korporaler)
og nogle Feldwebler, men deres Myndighed var ofte me
get ringe.
Den tyske Major havde sagt, at Tyskerne kom som
Venner, men hans Soldater vilde gerne betragte den
danske Hærs Sager som tysk erobret Gods, og det blev de
egentlig ved med lige til den 22. December 1946, da de
sidste tyske Soldater forlod Kastellet.
Den 9. April fik Tyskerne udleveret den Mængde Sen
getøj, de havde forlangt, men en af Løjtnanterne havde