298 / 695
288
Chr. Bokkenheuser
vendige Folk samt omtrent 25 syge, der henlaa paa In-
firmeriet. Begge disse Grupper blev efter faa Dages For
løb flyttet andetsteds hen, og der blev i Kastellet kun
1— 2 danske Soldater — det var Folk, der var afgivet til
Ordonnanstjeneste.
For at hindre, at de tyske Soldater bredte sig for me
get og tog Omraader, der ikke var afgivet til dem —
f. Ex. Generalens Have, der stadig blev regnet for hans
Ejendom — købte jeg et stort Antal Papsk ilte med Paa
skrift „PRIVAT“. D isse Skilte blev stedse respekteret.
Endnu i 1949 sidder et saadant paa Bageriets Dør ud
imod Kongens Bastion — det har overlevet hele Besæt
telsen , og det er et Minde om de onde Aar.
Den 13. April fortalte Majoren, at han den følgende
Dag med de 3 Kompagnier af sin Bataillon vilde forlade
Kastellet og flytte til Ingeniørkasernen; „det er en dej
lig ny Kaserne“, sagde han glædesstraalende, og han
mente derved utvivlsom t, at Kastellet var „en gammel
Kasse“ — det var hans Maade som ubuden „Ven“ at sige
Tak for godt Kvarter.
Tilbage i Kastellet blev et Vagtkompagni paa ca. 185
Mand, og hertil kom i Løbet af de kommende Maane-
der to Stabskompagnier paa henholdsvis 180 og 150
Mand; Stabskompagnierne bestod af Ordonnanser, Cycli-
ster, Chauffører, Telefonfolk , Radiotelegrafister o.s.v.
o.s.v., brogede Skarer af alle mulige Slags Soldater. Des
uden var der et Detachement af Feltgendarmeriet og
nogle mindre Enheder af Marinen. I August 1940 for
svandt Vagtkompagniet, og den tyske Indkvartering
holdt sig derefter i lange Tider paa en Styrke af gennem
sn itlig 400 Mand, men senere, da Krigen paa Fronterne
krævede flere og flere Folk, blev Enhederne mindre, og
Indkvarteringstallet gik ned; fra August 1941 var den
normale Styrke paa ca. 300 Mand.
I Sommeren 1940 indrettede Tyskerne „Durchgang-