339 / 695
Bystyrets slægtsforbindelser i ældre tid
329
selv om dennes veje gik om ad Norge. Mikkel Vibe kom
som dreng i huset hos livlægen
Pede r Sørensen
og kom
senere til dennes broder
Niels Sørensen,
der var tolder i
Norge, hvor han fik sin første handelsuddannelse. Der
efter kom han i tjeneste hos
Marcus Hess
og rejste i de
følgende år på lange handelsfarter Europa rundt, dels
for sin principal, dels for egen regning, indtil han efter
disse sine pilgrimsdage — i hvilke han lærte, at „Gud
giver Sine Raad“, som hans valgsprog lød — nedsatte
sig i København og tog borgerskab 1593, og et par år
efter ægtede han sin første hustru
Mette Lauridsdatter.
I de følgende år oparbejdede Mikkel Vibe en stor for
retning, der havde forbindelser både i nord og syd. Han
deltog såvel i Islandshandelen som i farterne på Nord
landene og havde en del af kornleverancerne til Norge.
Han gjorde forretninger sammen med
Breide Rant zau,
statholderen på Københavns Slot, som var en af Dan
marks største godsejere, søn af den berømte statholder
Henr ik Ran t zau
på Breitenburg og sønnesøn af Christian
IH’s ikke mindre berømte feltherre
Johan Rant zau.
Breide Rantzau og Mikkel Vibe havde i fællesskab et
skib, der med sin ladning repræsenterede 2500 dr.s
værdi, og som 1606 blev opbragt af en hollandsk kaper,
og i årene 1615— 16 udrustede de selv et kaperskib, lige
som de det sidstnævnte år fik tilladelse til at drive hval
fangst i Nordhavet og der opbringe fribyttere. Også andre
hvalfangstkompagnier havde Mikkel Vibe sine penge i,
således sammen med sin senere svigersøn Thomas Lorck.
Desuden var Mikkel Vibe naturligvis grundejer i stor
stil i staden, og en gade, som gik der, hvor nu Kultorvets
vestlige husrække løber, hed Mikkel Vibes gade. Også i
Christianshavns bebyggelse tog Mikkel Vibe del, og han
opfyldte her en grund langs St. Anne Stræde mellem
Strandgade og Kongensgade. Også uden for byen havde
Mikkel Vibe grundbesiddelser, således havde han 7 haver