Bystyrets slægtsforbindelser i ældre tid
3 3 3
der ægtede Villum Henriksens enke
Karen Ni elsdatt er
—
og rådmanden
Herman Tliuresen,
der var broder til den
fra belejringen så velkendte stadsoberst
Freder ik Thure-
sen,
var besvogret med rådmanden
Henrik Isaksen,
idet
denne var broder til Frederik Thuresens hustru — men
sådanne mindre forbindelseslinier er dog af ringere be
tydning i forhold til de nævnte større grupper, som også
i kraft af rigdom og fremragende dygtighed har spillet
en fremtrædende rolle, og de ændrer intet i det forhold,
at det, når alt kommer til alt, dog kun var en del af det
sam lede antal magistratsmedlemmer, der her er tale om.
Skal vi danne os et indtryk, som virkelig dækker de
faktiske forhold, er der næppe anden vej at følge end at
gennemgå Magistraten kronologisk og ved hvert nyvalg
undersøge, om den valgte er beslægtet eller besvogret
med nogle af de siddende borgmestre eller rådmænd. Kun
derved vil det være muligt at få fastslået, om Magistraten
altid eller i visse perioder — og da hvilke — har været
sammensat på en sådan måde, at man kan hævde, at
fam ilieforbindelser i snævrere eller videre forstand har
præget byens styrelse.
Ser vi da først på den af Christian III i 1536 efter
stadens overgivelse indsatte Magistrat, som bestod af 3
borgmestre og
8
rådmænd, så var ingen af disse
11
mænd, så vidt det nu er os bekendt, beslægtede eller be
svogrede med hinanden. Jeg må dog fortsat betone, at
vor viden om de pågældendes personalia er så begrænset,
at der må tages et forbehold. Men følger vi nu rækken
ned, så er det første tilfæ lde af påviseligt slægtskab til
stede, da
Ande rs Knuds en Skr ive r
i 1561 blev borgme
ster; han var svigersøn af borgmester
Pou l Hansen,
som
imidlertid var død 3 år før. Det næste tilfælde indtraf
først i 1577, da
S imon Surbek
valgtes ind i Rådet. Han
var svoger til
Marcus Hess,
som var gift med hans søster,
og dette har vel været medvirkende til, at han allerede