336
Albert Fabritius
broder,
Henr ik Isaksen,
samtidig indvalgt i Rådet, og 1651
indvalgtes
Verner Kl oumand ,
hvis svigerfader Mathias
Hansen im idlertid for længst var død, og hvis svogre Jo
han Bøcker von Delden og Reinholt Hansen ligeledes
længe i forvejen var udtrådt.
Endelig kom i 1655
Bart hol omæus Pede rs en
og
Lau
rids Mi kkelsen Tunge
ind i Rådet. Af disse var Bartho
lomæus Pedersen svigersøn af den Laurids Esk ilsen, der
var rådmand 1628— 31 og atter fra 1644, men dog vist
ikke længere levede, og
Lauri ds Tunge
var svigersøn af
Didrik Badskær, der som før nævnt var død 1642, men
tillige svoger til Christopher Hansen.
Den her foretagne gennemgang viser sig, så vidt jeg
skønner, at have været meget frugtbar. Det kan nu sam
menfattende siges, at der kun i perioder af ret kort
varighed og bortset fra en bestemt epoke med kun et
fåtal af personer, har siddet mænd i Københavns bystyre,
som har været beslægtede eller besvogrede med h in
anden. Det gælder årene 1577— 83, måske 1583— 90,
1606— 33, et par måneder i 1638, 1639— 44, 1648— 52 og
1654— 63. Med andre ord: først i det 17de århundrede
spiller slægts- eller svogerskabsforbindelserne en rolle
ved besættelsen af pladserne i Rådet. Men når dette er
fastslået, må vi videre gå over til at undersøge arten og
styrken af de slægtsforbindelser, der er tale om.
Af slægtskab i lige linie kender vi overhovedet kun eet
tilfæ lde, nem lig i årene 1629— 33, da Jørgen Jensen
Braad og hans søn Knud Jørgensen samtidig havde sæde
i Rådet.
Af tilfæ lde, hvor svigerfader og svigersøn sam tidig
fungerede, forekommer 1606— 13 Peder Munk Jacobsen
og Iver Poulsen , 1613— 24 Mikkel Vibe og Thomas Lorck,
to måneder i 1638 Peder Carlsen og Hans N ikkelsen
Lundt og endelig 1654— 63, da Hans Nansen og Find