351 / 695
PAVILLONERNE
I KRONPR IN SE S SEGADE
Af HARALD LANGBERG.
A
xel Urups bebyggelsesplan fra 1649 for området
mellem det gamle København og Kastellet kom stort
set til at tjene som „byudviklingsplan“ gennem halvandet
århundrede. Først blev strækningen mellem Kongens
Nytorv og Nyboder udbygget (Bredgades vestside, St.
Kongensgade, Borgergade og Adelgade), så fulgte i 1750-
erne området øst herfor (Frederiksstaden ), og endelig
blev Kronprinsessegade omkring år 1800 føjet til i vest;
her var en gade („H'erregade“ ) allerede i Urups tid ind
tegnet paa flere kort. En endnu vestligere gade — i Ri
gensgades forlængelse — blev aldrig realiseret, hvad man
kun kan være glad for, idet Rosenborg Have derved ville
være blevet betydeligt reduceret.
Da Kronprinsessegade blev anlagt, var det med særligt
henblik på ved grundenes salg at skaffe bystyret midler
i hænde til at betale erstatninger til de grundejere i den
gamle by, som ved reguleringsarbejderne efter branden
1795 måtte afstå arealer til gadeudvidelser, men sta ts
magten afgjorde selv alle vigtige spørgsmål vedrørende
anlæggets udformning.
Ved kongelig resolution af 11. september 1795 bestem
tes det, at der til staden København sku lle afgives: „en
Strækning af Rosenborg Have paa omtrent 89 Alen i
Bredden og 627 Alen i Længden fra Gothersgaden til