102 / 295
2. AARGANG N
r
. 9
FØR OG NU
1. MAJ 1916
F rihavnen .
D
et kunde som Indledning til en Redegørelse for Frihavns-
terræ n et i København være fristende at give et sam let Over
blik over de gradvise Havneudvidelser og Forandringer baade paa
Inderrheden og Yderrheden, som de nulevende Københavnere
efterhaanden har væ ret Vidne til, men vi tør ialfald ikke i denne
Forbindelse give efter for Fristelsen. Vi maa indskrænke os til
i store Rids at tegne den Udvikling, der omsider førte til F ri
havnens Anlæggelse.
N aar man kaster et Blik paa et Kort over H avneterrænet
ved København omkring A aret 1860, vil man med en vis Forun
dring lægge Mærke til, hvor lidt Havnens ydre Linier havde for
andret sig i det sidste Hundredaar. Ja ■— Grænsen mod Nord,
Toldbodbommen, var endogsaa den samme som Christian den
4de havde sat for over to Hundrede Aar siden.
Det var derfor ikke underligt, at Spørgsmaalet om Nødven
digheden af en betydelig Udvidelse og Forbedring af de køben
havnske Havneforhold endelig m aatte komme til at staa paa
Dagsordenen. Og Spørgsmaalet havde pludselig faaet en p aa
trængende A ktualitet ved et Andragende, som en entreprenant
københavnsk Grosserer havde stilet til Kong Frederik den 7de,
hvori han anmoder om Koncession for et Aktieselskab til An
læggelse af et Havnebassin i Kalvebodstrand og til T ilvejebrin
gelse af et Skibsløb gennem dette Farvand til Køgebugt.
Der nedsættes en Kommission, der kommer til det Resultat,
der ikke kan forbause, at det for Københavns kommercielle
1 Frem tid m aatte anses for at være af yderste Vigtighed, at Hav
nen omkring Hovedstaden faar en Udvidelse, som for en længere
Tidsperiode kan sikkre fornøden Plads foi den Aar for Aar mere
voksende Trafik.
Havnen savner ikke blot tilstrækkelige Anløbssteder, men det
, skorter tillige i høj Grad paa den nødvendige Vanddybde. Den
er opfyldt af Grunde, og det paastaas, a t der i hele Havnen kun
i er et eneste Sted, hvor et større Fregatskib kan finde Dybde
nok til at indtage sin fulde Ladning. Følgen af disse overor
dentlig prim itive Forhold er, at store Skibe maa engagere Lods
!' blot for at komme sikkert fra et Sted i Havnen til et andet. Et
saa skandaløst Forhold tør ikke vedvare længere. Desuden er
Knippelsbro med sit kun 32 Fod brede Skibsløb en ganske util-
' børlig H indring for Forbindelsen mellem Havnens nordlige og
sydlige Del.
Kommissionen, man har nedsat, drøfter flere Muligheder for at
1 komme ud over alle disse K alam iteter. Og blandt disse Mulig
heder er der to, som har væsentlig Interesse for os. Skal man
foretage den paatrængende nødvendige Udvidelse af Havnen mod
1
Nord eller mod Syd?
Imod Udvidelsen i nordlig Retning har man den Indvending at
gøre, at man derved opgiver den naturlige Beskyttelse, som Øen
Amager kunde frembyde, og man er ydermere ængstelig for at
komme til at kollidere med Marinens og Fæstningens vigtige In
teresser. Og tillige nærer man Frygt for, at de projekterede
Udvidelser mod Nord i paakommende Tilfælde skal udsættes for
fjendtlig Molest.
Enden paa Historien bliver altsaa den, a t Kommissionen maa
erklære sig for Havnens Udvidelse i sydlig Retning.
Koncessionen kommer virkelig istand, men som bekendt blev
den ikke udnyttet. Man forsøger at føre Forslaget igennem i
forskellige ændrede Skikkelser, — men det bliver ikke til noget.
Alligevel har de D røftelser og Betænkninger, hvortil Konces
sionen nødvendigvis har givet Anledning, gjort deres store Nytte.
Befolkningen i sin Helhed har faaet Øjnene op for den paatræ n
gende Nødvendighed af, at Havneforholdene enten paa den ene
eller den anden Maade forbedres, og ved Foraarstid 1862 opfor
drer da Indenrigsm inisteriet H avneraadet til at forelægge en
Plan, der skulde vise, hvilke Arbejder der burde foretages for
at bringe Havnen i en Tilstand, der tilfredsstiller Tidens Krav,
og allerede inden Aaret løber ud, indsender H avnekaptajn G a rd e
I et Forslag til Forbedring af Københavns Havneforhold med Teg-
| ninger og Overslag af Havnebygmester L ud e r s, og hermed er et
mægtigt Skridt fremad betegnet.
Et andet vigtigt Skridt foretages i 1879, da Indenrigsm iniste
riet paany henvender sig til Havneraadet med Paalæg om at ud
arbejde en ny og sam let Havneplan, der for en længere Frem tid
kunde gøre fornøden Fyldest, og som i denne Sammenhæng har
særlig Interesse, thi til de Resultater, som H avneraadet og Havne
forvaltningen i Forening efter denne Opfordring kommer til, hører
nemlig Planen om Dannelsen af dybe Bassiner mellem Nordre
Kalkbrænderi og Kastellet og Anvendelsen af Fylden til nye
Landdannelser, til Oplagspladser og Byggegrunde for Pakhuse og
Fabrikker i Nærheden af dybt Vand.
Her mærker man „Tampen brænde“ i Retning af Frihavnen,
der skulde komme. I Aarene 1882—1889 udføres Uddybninger
og Opfyldninger paa Inderrhedens Vestside, og ved K alkbrænderi
fortet anlægges to store Havnebassiner med henholdsvis 24 og
14 Fods Dybde.
Og nu var Tidens Fylde kommen. Den betydningsfuldeste For
andring ved Nordhavnen iværksættes. Frihavnen anlægges.
Der var engang — for længe siden •—• en Tid, da Begrebet
„Københavns Havn“ blev sat ganske i Skygge af Begrebet „Ka
nalerne“, en Tid, da de kongelige Reskripter talte fortrinsvis om
vore Kanaler fremfor om vor Havn. Muligt er det dog, at man
dengang har regnet selve Havneløbet for en Kanal, der blot var
større og bredere end de øvrige.
Den af Yachtklubben i 1884 opførte Pavillon paa Langelinie.