110-111 / 295
/2Stk elvA ir /Crccj7f^- « 23OO/Cg
JTa js t r æJznx7L^ QJ6} OM
OJM
o s T B
A
Sfabsel,evah, '
eZelfy. .
liide/ivs^
"<*n*r2500j
MELLEM
DASSIN
JL
7
,ö M
rauer
S
6
7
ÜOJTüd.
1. MAJ 1916
FØR OG NU
2. AARGANG N
r
. 9
2. AARGANG N
r
. 9
FØR OG NU
1 MAJ 1916
. . .
_ ..
:„t,i‘de Udvidelse.
Kort over Frihavnen, inKi
nutildags. Thi vor Hovedhavn, den store og dybe og paa mange
Maader forbedrede Havn fra Toldbodbommen til Langebro,
som trods stadige Opfyldninger i Tidernes Løb endnu har et
Vandareal af over 4l/s Mill. Kvadratfod, er i V irkeligheden nu
kun for en „Inderhavn“ at regne, idet der i det sidste halve
Aarlmndrede er vokset endnu mere rummelige Havne op baade
paa dens nordlige og sydlige Grænser, — navnlig jo mod Nord,
hvor nu Frihavnen breder sig i sin Vælde.
Tanken om Etableringen af en Frihavn var af gammel Datum.
Under Forhandlingerne i sin Tid om Frilagerspørgsmaalet havde
den flere Gange væ ret fremme. Det vægtigste Stød til Sagens
R ealisation gav dog Paabegyndelsen af Nord-Østersøkanalens
Gennemskæring, Kejser W ilhelm-Kanalen, i 1888.
Ganske vist havde man som sagt — ikke m indst i Anledning
af vor økonomiske Nedgang — længe følt, hvor nødvendigt det
var a t skaffe vort Land nye Indtægtskilder. Men Anlæggelsen
af Forbindelsesvejen mellem Nordsøen og Østersøen blev dog den
kraftige Mindelse om, at nu var der ingen Tid at spilde, saa-
fre irt man ikke blot vilde beholde den Handel, man havde, men
danske Lilleputforhold, mente man. Vi Danske er tillige skeptisk
anlagte. Man rystede tvivlende paa de kloge Hoveder. Og i
Krogene hviskedes der mange onde Spaadomme.
Desuden var der i Københavns Købmandsstand nogen Tvivl
om, hvorvidt det nu ogsaa vilde være form aalstjenligt at lægge
den paatæ nkte Frihavn saa langt fra Byens Centrum.
Im idlertid — Kommissionen vaklede ikke. Den tilraadede med
Enstemmighed at etablere Frihavnen paa Strækningen fra Ka
stelspynten til de af Havnevæsenet foretagne Opfyldninger ved
Kalkbrænderierne.
Derpaa indbød Regeringen til en Skitsekonkurrence, og paa
Grundlag af de præmiebelønnede P rojekter blev det overdraget
H avnekaptajnen og Statsbanernes Overingeniør a t udarbejde Pla
nerne. Og efter indgaaende Forhandlinger i Rigsdagen, hvorunder
der foretoges enkelte Æ ndringer i de indgivne Udkast, forelaa
endelig ved Foraarstid 1891 „Loven om Anlæg af en Frihavn ved
København sam t om Nedsættelse af Havneafgiften til Køben
havns Havn.“
Paa nærmere specificerede Y ilkaar fik derpaa et Aktieselskab,
Havneindløbet beskyttes af en Række Bølgebrydere, og Frihav
nen omgives af et dobbet Jerngitter (8 å 9 Fod i Højden) med en
saakaldt „Patrouillegang“ i Midten, og ved de forskellige Udgange
har man til Brug for Toldvæsnet opført Vagthuse og ved den søndre
Udgang tillige en større Toldbygning.
Imod Vest grænser Frihavnsanlæget til Kystbanens Spor, og den
3000 Fod lange Østmole er paa langs delt med et Fletvæ rksgitter
(9 Fod højt), der danner Skillelinien mellem Frihavnen og „Pro
menaden“, der delvis er hævet indtil 17
Fodover Omgivelserne
ovenpaa et 800 Fod langt Skur.
Udenfor Promenaden og langs denne ligger den saakaldte „Ind-
landskai“. Og endelig bør det nævnes, at man ved Østmolens
sydlige Ende har anlagt en 32 Fod bred Pramkanal, for at lette
Pram trafiken med den gamle Havn.
Det kan siges med Sandhed, at der ved Frihavnens Anlæggelse
hverken blev sparet paa Penge eller Anstrengelser. For at kunne
møde en mulig frem tidig Konkurrence med fornøden Ro og Sik
kerhed, gjaldt det om at byde Søfartensaa gode Forhold med
agtige Vægt. Igennem saakaldte Laderør fyldes Skibene i Hast
med det nødvendige Kvantum Korn, og Udlosningen af de største
Skibe kan ved Hjælp af Elevator og Transportbaand udføres paa
mindre end et Døgn.
Ved Mellembassinets nordlige Kai findes det danske Kulkom
pagnis mægtige Anlæg til Losning og Opbevaring af Kul, dets
Lagerskure, dets Kul-Siloer og Kontorer.
Endnu vil vi kun notere, at foruden de mangfoldige Pakhuse
og E lektricitetsvæ rker har Frihavnsselskabet sin egen Kontorbyg
ning, Pakhuskontor, Restauration og Centralvarmeanlæg, og at der
til Dampfærgeanlæget er opført den nødvendige Stationsbygning,
og hvad dertil kræves.
Den Omstændighed, at Frihavnen er „Toldudland“, har naturlig
vis bevirket, at Industrianlæg af den mest forskellige Art er ble
ven sat i Virksomhed paa dens Terræn, — Chokoladefabrikker,
Fabrikker til Forfærdigelse af Maskiner, Cykler, Likører, for blot
at nævne nogle enkelte, ligesom der forefindes Kaffebrænderier,
Snedkerier og Bødkerværksteder osv.
Takket være dens Dybde formaar Københavns Frihavn at byde
Nu er vore Kanalers Saga for saa vidt ude, som deres Betyd
ning for Trafiken og deres Befaring a f Smaaskibe og Baade jo
er betydelig forringet. Men vi holder dem til Gengæld maaske
i endnu højere Ære end vore Forfædre. De gemmer saa mange
smukke Minder om vor gamle By, og med det friske, rindende
Vand, som de under vore forbedrede Kloak- og Strømforhold
fører gennem lange Strækninger af vore Gader, bibringer de dem
et Liv og en Skønhed, som vi for ingen Pris vilde undvære. Og
denne
Skønhed fra Fortiden ser det heldigvis ud til, at vi maa
faa Lov at beholde. Tidligere anførte man som Undskyldning
for Udfyldning og T ilkastning af vore K analer den re t plausible
Grund, a t K loaktilløbene forurenede Vandet. Den Grund kan ial-
fald ikke benyttes nu.
Har man, som nævnt, i sin Tid b etrag tet selve Havnen som
den største af Kanalerne, kunde man med større Ret gøre det
ogsaa kunde ønske at sikre sig en endnu større ved a t drage en
yderligere Trafik til vore Farvande ved Anlæggelsen af en Fri
havn ved vor Hovedstad, hvis Beliggenhed ved dybt Vand — en
Omstændighed, der selvfølgelig vilde gøre Anlæget mindre be
kosteligt — var saa gunstig som faa andre Byers.
I Marts 1888 blev der ved Loven om Anlæg af et Frilager
ved Toldboden bevilget et Beløb til Undersøgelse og Planer an-
gaaende T ilvejebringelsen af et Frihavnsanlæg, og allerede i den
paafølgende Maaned nedsattes en Kommission, der skulde afgive
Betænkning om i hvilket Omfang en Frihavn for Handels- og
Industrivirksomhed kunde anlægges paa den mest hensigtsmæssige
Maade.
Man skulde neppe tro det muligt — men Frihavnsprojektet
mødte baade aaben Modstand fra enkelte Sider og visse hemme
lige H indringer fra andre. Tanken var for stor for vore smaa
i
Hensyn til Varernes Behandling og Losningens og Ladningens
Hurtighed, som Nutidens Teknik overhovedet tillod det.
Der opførtes kæmpemæssige Pakhuse med fornødent Tilbehør
af Elevatorer, K raner og alle mulige Slags Maskiner, der kunde
tjene til Arbejdets Lettelse og Fremskyndelse.
Man anlagde et stort E lektricitetsvæ rk paa Grunden, og Køben
havns Frihavn fik Æ ren af at være det første Havneanlæg, hvor
al Belysning og D rivkraft fremstilledes ved E lektricitet.
Af de mange betydelige Bygningskomplekser er sikkert det af
D a h le r u p opførte kombinerede Silo- og Loftspakhus det mest impo
nerende. Det er beregnet til Kornmagasin, og ved Hjælp af Eleva
torer kan Kornet her løftes over 116 Fod op, og der kan pr. Time
transporteres ikke mindre end 600 Tdr. Korn. Der forefindes sæ r
lige Maskiner til at rense Kornet for Støv, naar det styrtes ned,
og Maskiner, der, under Kornets Transport, kan vise dets nøj-
med en G rundkapital af 4 Mill. Kroner, overdraget D riften i 80
Aar.
Frihavnsterrænet kom, som bestemt, til at indtage Vandarealet
fra K astellet til K alkbrænderiet.
Inderst ved K astellet anlagdes det 29 Fod dybe Østbassin og
det 26 Fod dybe Vestbassin, adskilte ved en Midtermole af 1000
Fods Længde.
Det næste Bassin mod Nord er Mellembassinet, 24 Fod dybt,
og mellem de nævnte Bassiner ligger, bekvemt for Besejlingen,
to Fæ rgelejer til Brug for Dampfærgeforbindelsen med Sverrig.
Længere mod Nord ligger den 24 Fod dybe „Nordhavn“.
Frihavnsanlæget i sin Helhed om fatter et Landareal paa 66 Tdr.
Land (deraf indgaar de 8 i Dampfærgelejet) og et Vandareal
paa 44 Tdr. Land. Det frembyder en sam let Strækning paa om
tren t 12,000 Fods Længde af Kajmure og Bolværker.
1 0 4