S_FørOgNu_1916_2

114 / 295

1. MAJ 1916 FØR
Frem tid for Øje, saaledes at det, man nu tog fa t paa, kunde
indgaa som Led i en s e n e r e og e n d n u større Udvidelse.
Hovedlinierne i A rbejdet begynder a t træde frem, og allerede
i den kommende Sommer vil en Del af den udvidede Frihavn
forhaabentlig kunne tages i Brug, medens det hele, samlede Ar­
bejde kan ventes fæ rdigt i Løbet af 1917.
Udvidelsen, der foregaar i Fortsæ ttelse af den nuværende Plan
imod Nord, om fatter et nyt Bassin med en Bredde af om trent
120 m og en Længde af 600 m, omrammet af Kaier med en
Længde af mere end 1000 m. Dybden bliver 9,5 m — den største
i nogen Sundhavn.
For at udnytte Kaierne helt ud, lægges Pakhusbygningerne
lige ved dem og faar Skikkelse af enetages Pakhuse, hvilket
iøvrigt skal være i god Overensstemmelse med moderne P rin ­
ciper. Forresten bliver Udstyrelsen ret spartansk, idet man fore­
løbig renoncerer paa elektriske Kraner, ligesom Sporlægningen
bliver saa billig som mulig. Ved Anlæg af en lille Toldklare­
ringsbygning opnaas, a t mindre Toldbehandling kan foregaa h er­
ude, saaledes a t den nuværende Toldbod kan aflastes noget, og
den lange Vej gennem den udstrakte Frihavn i mange Tilfælde
kan spares.
Udvidelsen, der nu er ved at foregaa, skal, som vi ovenfor
antydede, nærmest betragtes som en Begyndelse, der inden altfor
længe vil følges af en Fortsæ ttelse. Frihavnstanken, der mødtes
med Mistro, er mere og mere bleven lyst i Kuld og Køn. Selv
Sverrig, der længe forholdt sig afventende af Frygt for, at Tran-
siten af Varer væsentligst vilde komme til a t foregaa i P eri­
ferien, begynder a t røre paa sig, og de svenske Love har nu
givet Tilladelse til Frihavnes Anlæggelse, og den Frihavn, som
Malmø har projekteret, rykker for hver Dag sin Fuldendelse
nærmere — foreløbig i et Format, der tydelig nok viser, at man
ønsker at se Tiderne an, idet man til en Begyndelse vil nøjes
med et Pakhusareal ved Kai af kun 9000 Kvadratm eter, medens
Københavns Frihavn — efter Udvidelsen — har et tilsvarende
Areal af 122,700 Kvadratm eter.
En Frihavns Betydning ligger hovedsagelig i den Om stændig­
hed, a t den giver Frihed for Toldopkrævning. Desuden frem ­
byder Frihavne den Fordel, at Købmændene her kan oplægge
deres Varer, medens de i Ro kan afvente Konjunkturernes Dalen
eller Stigning og i Mellemtiden rejse Laan paa den opmaga­
sinerede Vare.
Selvfølgelig er D riften af Frihavne beregnet paa Massevirk­
somhed og paa den hurtigst mulige Forretningsgang, — th i en
Havn med expedit Betjening betyder fremfor A lt en b i l l i g
Havn. For Industrien har Frihavnsprincipet for saa vidt mindre
Vigtighed, som kun den Industri, der udelukkende arbejder med
LTdlandet, her har gode Betingelser for Trivsel og Udvikling.
Aarene har givet dem Ret, der forudsagde, at K ielerkanalen
aldrig vilde blive en Hovedvej for Skibsfarten paa Østersøen.
Dens Betydning vilde vise sig mere i Krig end i Fred. Vejen
Nord om Skagen er og bliver den naturlige Bane for Skibe til
Østersølandene, og København vil, tiltrods for Kanalen, vedbli­
vende være Stabelplads for disse Lande.
Den Udvidelse af Havnen, som staar for Døren, eller rettere
sagt er paabegyndt, viser, at det Fremsyn, man havde ved dens
Anlæg, er slaaet til. Og det vil her være af den største Betyd­
ning, a t Københavns Frihavn allerede er fastslaaet som et vigtigt
Led i \ 7erdenshandelen. E rfaringerne e r gjorte, — det gælder
kun om a t spænde Rammerne videre efter den Linie, som for­
længst er lagt.
Og netop under de Udvidelser, Frihavnen skal undergaa, er det
en Betryggelse a t vide, at dens Leder er en udmæ rket kyndig
Mand i sin kraftigste Manddomsalder.
Heldigvis er vi i Danmark forlængst kommet bort fra den taa-
belige Praxis kun at’ sæ tte ældre, ofte udtjente Mand paa de
store, ansvarsfulde Poster. Vi forbinder ikke længere ved Begrebet
„General“ Forestillingen om en rystende Gamling, hvis Ryger kroget,
og som med den raslende Sabel om Lænderne nærmest gør en
le t komisk Figur. Nu er man kommen saa vidt, at man giver
Alderens Præ rogativer og mugne Avancementsregler en god Dag,
naar man mener at have fundet en Mand, der er en frem skudt
Post voxen.
Da man satte D irektør B e rg s ø e , den unge M arinekaptajn, i
Spidsen for Frihavnens Ledelse, gjorde man utvivlsomt et godt
Valg, og vi vil ønske ham, at han bestandig, ligesom hidtil, vil
vise sig i Besiddelse af en lykkelig Haand og se Frihavnen voxe
i Magt og Velstand. — —
Det siger sig selv, at ved Etableringen af Frihavnen m aatte Lan­
gelinie skifte K arakter, men heldigvis ejer den dog endnu en ene-
staaende Skønhed.
Til Glæde for alle os, der gerne ser Fortidens Minder skaanede,
er, trods alle Forandringer, endnu e t Stykke af den rigtige, gode,
gamle Langelinie, paa Strækningon mellem Yachtpavillonen og
Frihavnen, næsten ganske bevaret. Og selv de, der nok saa meget
hænger ved Fortiden, vil ikke kunne nægte, at P artiet omkring
Lystbaadehavnen og den nye Promenade paa den lange Østmole
har tilfø rt Langelinie baade nyt Liv og nye Skønheder.
F ra Østmolen har man et stolt og vidt Udsyn over Sundet, og
fra dens nordligste Pynt ser man over til T rekroner paa over­
raskende næ rt Hold. Den Tid, da dette Fort var et lige saa fjernt
som efterstræ bt Maal for Svømmerne fra Becks og Engelbrechts be­
rømmelige Badeanstalter, er forbi. Fra Østmolens Pynt har man
Obs.„FØR OG NU“ bestilles gennem H o v e d e k s p e d i t i
NU 2. AARGANG N ru
snarest Indtrykket af, a t T rekroner er den yderste, ret nærlig.
gende Udløber af en modstaaende Mole, der skæ rmer Yderhavnen
mod Øst.
Heller ikke vil man kunne nægte, a t man fra V iadukten, efterat
have passeret det pompøse Gefionspringvand, har en videre Ud
sigt end tidligere over den livlige Skibsfærsel paa Rheden, ovei
Kastelsvolden og Voldgraven og over P a rtie t omkring Yachtpavil-
Ionen, der netop er beliggende indenfor den Del af Langeline,
som vi ovenfor nævnte som den eneste h elt bevarede fra Fortiden,
Men Yachtpavillonen selv og den Grund, hvorpaa den staar,
har til Gengæld i Aarenes Løb i høj Grad sk iftet Udseende.
Den første Pavillon opførtes i A aret 1884 paa den Enceinte, v
før har om talt, og hvor i sin Tid Opsynsmanden over Langelinie
havde sin idylliske Bolig, omkranset af Voldgraven og d
skyggefulde Træer (se Billedet Side 98).
De Æ ldre iblandt os husker tydeligt denne første, re t tarvelige,
men hyggelige Pavillon, der, saaledes som B illedet Side 97 viser,
var forbunden med Langeliniepromenaden ved en Bro, der spændte
over Kørevejen og under sin Bue skulde give Plads for forbi
farende Køretøjer og Ryttere.
Med Hensyn til Klubhusets Tilblivelse kan det sikkert inter
essere en stor Del af vore Læsere a t erfare nogle Enkeltheder.
Man havde allerede længe i Sejlsportskrese omgaaedes met
Tanken om a t faa rejst et Foreningshus saa tæ t som muligt vet
Søen, hvor Medlemmer af Klubben kunde mødes efter tilende
bragte Sejladser, og hvor der ved frem lagte T idsskrifter og vet
Foredrag kunde vækkes yderligere Interesse for Sporten, ligesou
man ved selskabelige Sammenkomster kunde fremme Kammerat
skabet.
E fter at Sagen var bleven forelagt Medlemmerne af Bestyrel
sen, havde denne da ogsaa faaet Bemyndigelse til at arbejde vi
dere paa dens Fremme, og i 1882 har man af Krigsministerie
faaet Tilladelse til at bygge et Foreningslokale paa den saakaldtt
„ P in n e b e r g s R a v e li n “ paa Langelinie. Men da man ikke vet
egne Midler formaaede at faa Bygningen rejst, m aatte Bestyrel
sen søge paa den fordelagtigste Maade a t benytte den til Tilla
delsen knyttede Ret til at drive R estauration og Konditori i Byg
ningens nederste Etage, og man tra f i den Hensigt fornødne Af
taler med Aktieselskabet „ T u b o rg s F a b r i k k e r “, der skuld
udrede sam tlige med Bygningens Opførelse og delvise Monterin
forbundne Omkostninger imod Sikkerhed ved Prioritets-Obligatio:
i Bygningen og dens Tilbehør.
Uden anden Udgift end Udgiften til Monteringen af sine Loka
ler i øverste Etage fik Foreningen saaledes sit særdeles heldig
beliggende Samlingslokale, og den 25. November 1884 indviede
K lubhuset ved en elegant Diner.
Denne første Langeliniepavillon oplevede dog ikke engang si
tyvende Aar. E fter Sigende havde Stadsgravens Rotter, der yng
lede adskilligt stæ rkere end Sejlklubbens Formue, efterhaande
tilta g e t sig et ganske utaalelig t Regimente i Foreningens Lokalei
Der gaar dunkle Frasagn om, hvorledes Medlemmerne paa Møde
aftenerne optraadte bevæbnede med Salonbøsser for at anstill
Jagt paa disse modbydelige Dyr, der optraadte familievis i So
faerne og valsede ugenert omkring K laveret og Stolene. I denn
Krig havde Rotterne Overtaget i en Grad, der nødvendiggjord
Bygningens Nedrivning og Opførelsen af en ny.
I den Periode, da den ny Pavillon opførtes paa den gamle
Plads, var Foreningen husvild og interneredes m idlertidig i e
rummeligt Skur, som laa tæ t op ad Karantænehuset.
I Aaret 1902 erstattedes den gamle Pavillon af den nuværendi
der er langt større og elegantere, — hvorvidt den ogsaa er skøi
nere, faar staa hen.
Som i den gamle Pavillon optages ogsaa i den nye Bygninger
nederste Del af en Restauration, der paa Grund af sin ideal
Beliggenhed er stæ rkt besøgt om Sommeren, medens den øvrig
Del afgiver Lokaler for „Kgl. dansk Y achtklub“, der her bor hus
frit og ligesom Pavillonen er bleven fornemmere med Aarem
idet den i sin første Levetid — den stiftedes 1866 — førte Nav
af „Dansk Forening for Lystsejlads“.
Omkring Yachtpavillonen som M idtpunkt pulserer der — navi
lig paa Sommerhelligdage — et m untert og broget Folkeliv pa
Langelinie, hvis P opularitet stadig har væ ret voxende side
1848, da Promenaden, der, som en Del af Fæstningsterræne
sorterede under K rigsm inisteriet, første Gang aabnedes fc
Publikum.
P aa St. Bededagsaften — ikke mindst efter a t Voldene jæ1
nedes med Jorden — er Langelinie Skuepladsen for et myldrenc
Liv, og mangfoldige er de Lejligheder, da Kjøbenhavns Befoll
ning satte hinanden Stævne herude for at hilse vore egne c
fremmede Fyrster Velkommen og Farvel eller for a t overvæi
Begivenheder, vemodige eller glædelige, der havde Bud til Ni
tionens Hjærte.
I næste Hefte vil vi for vore Læsere opfriske saadanne garn.
Minder.
7 il Læserne! Vær venlig at laane os B illeder a f Lai
gelinie, G rønningen , Toldboden, Toldbodvejen, de garn
E splanade-Pavilloner — Fotografier, Akvareller eller Te;
n ing er — til R ep rodu ktion ! Billederne tilbagesendes
Løbet a f 2 å 3 Dage i ubeskadiget Stand.
o n e n , Kultorvet 16, 3. Sal, eller gennem B o g h a n d l e r n e .