S_FørOgNu_1916

2. AAR.GANG NR. 10

FØR OG NU

15. MAJ 1916

--------------Vi fortsæ tter Vandringen over Langelinie fra hvor vi

standsede i H efte 8, Side 96, nærmer os omsider Indgangen til

Langelinie, og indbyder for sidste Gang vore Læsere til Hvile paa

den Bænk, vi selv erindrer levende, og som maaske ogsaa Læ

serne ved Betragtningen af vort Billede Side 107, vil hilse med

Genkendelsens Glæde.

Mens vi sidder her og kaster B likket ud over Kobenhavns Rhed,

drager en Række Minder frem for vor Tanke, Minder, der knyt

ter sig til denne og til vor Toldbod, snart stolte og glade, snart

vemodige og sørgelige, men altid højtidsfulde og bevægende, Min

der om Begivenheder, der afspejler det danske Folks Liv gennem

svundne Tider.

Vor Tanke standser da først ved hin Efteraarsdag, d a B e r te l

T h o r v a ld se n vendte hjem fra Italien til Danmark og af sine

Landsmænd fik en Modtagelse som ingen anden, hverken før eller

senere, kan rose sig af.

Det var i hine lykkelige Tider, da Kunsten var en Stormagt,

der formaaede at samle Folket om sin Trone og henrive det til

en Begejstring, der maaske for en N utidsbetragter kan synes naiv

og barnlig, men som var Udtryk for et aandeligt Liv, der er en

Nations Styrke.

Beskytter og Lærer i Thorvaldsen. Haabet svigtede ham ikke.

Men det var ham en Skuffelse, at da Mesteren i August 1838

drog til Danmark, holdt dette ham fast for Frem tiden. Med Und

tagelse af Aaret 1841—42, da Thorvaldsen arbejdede paany i sit

romerske Værksted, forblev han jo Resten af sit Liv i Fædrelandet.

Den 16. September 1838 om Morgenen ankom Fregatten

„Rota“ med Konferensraad Thorvaldsen ombord paa Hornbæks

Rhed. En Del Beundrere og personlige Venner af den berømte

Kunstner var paa Dampskibet „Dronning M aria“ tag et ham imøde.

Og blandt dem, der saaledes modtog ham paa første Haand ved

den sjællandske Kyst, var ogsaa en anselig Forsamling Svenskere

af de forskelligste Samfundsklasser.

Thorvaldsen gik ombord paa „Dronning M aria“, og efter at en

af Pastor Boje fo rfattet Sang var afsungen, bragte den fejrede

Kunstner Forsamlingen sin hjertelige Tak for de gentagne Beviser

paa Højagtelse og Beundring.

Den paafølgende Dag om Eftermiddagen Kl. 372 tilkendegav et

paa Nikolaj Taarn i København ophejst Flag, a t F regatten „Rota“

var under Opsejling, og kort efter ankrede den op paa denne Side

af Trekroners Batteri.

Desværre — det øsregnede. Men Befolkningen trodsede det

!■

iff

■e

Thorvaldsens Ankomst til Københavns Rhed (17. September 1838).

Endnu ma.a der iblandt os leve Enkelte, der som Børn har op

levet Thorvaldsens Triumftog gennem Øresund den 17. September

1838, og som husker den Bevægelse, der herskede i København,

da Befolkningen bød sit berømte Bysbarn Velkommen og viste

ham, ikke blot hvor stolt man var over den Glans, han med sit

Geni havde kastet over vort lille Land, men tillige hvor nær han

var vokset fast til Nationens H jerte, hvor elsket og højagtet han

var af Høje og Lave.

I 1796 var han med den danske Fregat „ T h e tis “ sejlet fra

Danmark til Palermo, hvorfra han over Napoli var draget til

Rom. I 1819 havde han aflagt sit Fædreland et kort Besøg, og

derefter havde han atte r i atten lange Aar opholdt sig i den

evige Stad og vundet sig et Verdensnavn som den Billedhugger,

der, støttende sig til den antikke Kunst, havde frembragt det ene

moderne Mesterværk efter det andet.

Længslen efter Danmark og Fædrelandets Længsel efter ham

kaldte ham nu atte r til Hjemmet — for hvor lang Tid vidste vel

hverken han selv eller vi — og i Maj 1838 sendtes da Fregatten

„ R o ta “ til Livorno for at hente ham.

Ombord paa „Rota“, da den sejlede til Italien, var en anden

Billedhugger, A d o lf J e r ic h a u , der af Regeringen havde faaet

Tilladelse til saaledes at gøre Rejsen frit. Han var ung og endnu

ukendt og havde hidtil helliget sig Malerkunsten. Nu havde han

fast besluttet at bytte Penselen for Hammer og Mejsel, og det

var hans Haab, at han ved sin Ankomst til Rom m aatte finde en

uheldige Vejr og strømmede i umaadelig Mængde ud til Told

boden for at være til Stede ved Thorvaldsens Modtagelse. Uden

for Toldbodbommen ordnedes en Vrimmel af Baade, der var smyk

kede med Flag og Blomster, og som efterhaanden fyldtes med

begejstrede Mænd og Kvinder, der agtede sig ud til Fregatten.

I mange af Baadene ordnede man sig korporationsvis, — i én af

dem saas Kunstakadem iets Professorer, i en anden Universitetets

Lærere, i en tredie lu tter Malere, i en fjerde vore bekendteste

Digtere — osv.

Med Flagene vajende for Vinden og under Musikfanfarer gik

de blomstersmykkede Fartøjer ud paa Strømmen, og da de i sam

let Flok havde lejret sig omkring Fregatten, jublede Hurraraabene

gennem Luften. Derpaa indtraadte et Øjeblik en højtidsfuld

Stilhed, Musikken intonerede Melodien til „Vi Sømænd gør ej

mange Ord“, og man afsang efterfølgende Sang af Professor J. L.

Heiberg:

Paa Danskes Vej til Ros og Magt

Vi hilse Dig, hvis Hæder

Har Fædrelandets Hæder bragt

Til Verdens fjerne Stæder.

Da H jertet under Nordens Pol

Dig sendte Længselssukke,

Da drog Du fra Din varme Sol

Hid til Din kolde Vugge.

1 0 9