2. AARGANG N
r
. 10
FØR OG NU
15. MAJ 1916
teresse for det? Fremvækst, have
! Vi stillet som Betingelse for
Modtagelsen af Kronen, at de
joniske Øer forenes med det græ
ske Kongerige. Det er Os en
Glæde at kunne udtale den sikre
Forventning, at denne Forening-
vil finde Sted i en nær Fremtid,
og Vi have villet, a t den unge
Konge, naar han første Gang
S modtages af &it Folk, skal kunne
' hilses som den, der medbringer
Opfyldelsen af dette saa vel be
grundede og saa længe nærede
B Ønske. Det er Vort Haab, at
l
det vil lykkes ham, ved det græ
ske Folks hengivne Medvirkning,
at udvikle Landets rige H jæ lpe
kilder og at føre det en skøn og
r lykkelig Frem tid imøde. D ette
Ønske deles af alle dem, hos
hvem Grækenlands store Fortid
og dets heltemodige Kamp fol
dets Uafhængighed lever i ufor-
t glemmelig Erindring. Og naar
{ den unge Konge forlader sit
Fædreland for at drage til sit
nye Hjem, vil dette Ønske højt
I lyde og trofast følge fra Dan-
marks Konge og Folk“.
Under højtidsfuld Taushed ind
bød Kongen, efter at have slu t
tet sin Tale, Prinsen til a t træde
op paa Tronens andet Trin og
henvendte derpaa følgende Ord
til den unge Fyrste, Ord, der
hurtigt Høj Landene rundt, og
som paany viste, hvor mæ rk
værdig sikkert og stemningsfuldt
Frederik den 7de ved solenne
Lejligheder forstod at ramme
Sømmet paa Hovedet i sin Tale.
Med høj og stæ rk t bevæget
Stemme sagde han til sin unge
Frænde, der næppe endnu var
kommen ud over den sorgløse
Drengealder, de bekendte Ord:
„Jeg vil endnu give Dig, for
inden Du forlader dette Sted, et hjerteligt og velment Raad.
Lad det stedse være Din Stræben at vinde og bevare Dit Folks
Kærlighed. Jeg vil ikke rose mig dermed, men det er af Erfaring
jeg taler, naar jeg siger, at deri
bestaar en Konges sande Lykke.
Hold fast paa Dit Lands Forfat
ning, stræb stedse at skaffe den
Anerkendelse og sørg for, at den
bliver overholdt. Naar Du gør
Dig dette til Regel, vil det gaa
Dig og Dit Land vel.“
Ved Ordensmarskallen, Vice
adm iral M o u r ie r , lod Kong F re
derik sig derefter overrække Ele
fantordenens Insignier, hvorpaa
han rejste sig, traadte et Skridt
nærmere hen mod Prinsen og til
talte ham med disse Ord:
„Forinden jeg hæver Dig til
det høje Trin, Du snart skal
indtage, vil jeg, medens Du end
nu er Prins af Danmark, ved
Tronens Fod give Dig et synligt
Tegn paa Din Konges Naade,
idet jeg udnævner Dig til Rid
der af Elefanten.“
Derpaa dekorerede Kongen
Prins Vilhelm med E lefantorde
nens Baand og Stjerne og drog
ham derefter op til sig paa
Tronens øverste Trin, hvor han
omfavnede ham og kyssede ham
tre Gange og med en Stemme,
der skælvede af dyb Bevægelse,
sluttelig henvendte disse Ord til
ham:
„Modtag Din gamle Konges
Velsignelse! Gud være med Dig
paa Din Fremtids Vej!“ —
E fter den højtidelige Audiens
paa Christiansborg Slot stededes
den græske Deputation til Au
diens hos Kong Georg den 1ste
i det gule Palæ i Amaliegade.
Ved denne Lejlighed holdt Ad
m iral Kanaris følgende Tale:
„Sire! Lovet være Gud, hvem
det har behaget at skænke mig
i min høje Alder den Naade at
hilse Deres Majestæt som Konge
og at frembære, i Forening med
mine hæderlige Kolleger, Grækenlands Lykønskninger. Som Re
præ sentanter for hele den Helleniske Stamme betragter vi denne
Dag som den skønneste i vort Liv, fordi vi kommer for at be
Prins Wilhelm som dansk Søkadet 1862.
H. M. Kong Georgs Afrejse fra Københavns Toldbod den 17. September 1863.
111