112 / 295
Afdøde Direktør Thielsen.
en lang Aarrække indtog en fremskudt og ansvarsfuld Stilling
som dens adm inistrerende Leder. Hans Dygtighed var saa almen-
kendt, a t Opmærksomheden ved Frihavnens Grundlæggelse øje
blikkelig henvendtes paa harii som et fortrinligt Direktøremne.
Dette var kun for saa vidt besynderligt, som Thielsen, pudsigt
nok, i sin Tid havde væ ret en ivrig Modstander af Frihavnstanken.
Nuværende Direktør, Kaptajn Bergsøe.
var indskrænket til Vandarealerne omkring Slotsholmen! O
hvilken enorm Tilvækst viser ikke sam tidig Havnens Indtægter
og U dgifter! Hvilken Stigning i A ntallet paa ndgaaende og ind-
gaaende Skibe, og hvilken Forskel paa, de indførte og
u d fø rte
V aremængder!
For a t give vore Læsere et Begreb om det vældige Opsving,
1. MA.J 1916
FØR OG NU
2. AARGANG Ns.
selv de største Skibe, der kan befare vore Nabofarvande, Vel
kommen. Saaledes kaster, som bekendt, vore mægtige Amerika-
baade, der tidligere m aatte søge til Bolværket udfor Frederiks-
gade, deres Ankre i Frihavnen. —
Vigtigheden af, at det kæmpe
mæssige Anlæg fuldbyrdedes saa be
timeligt, a t dets Virksomhed kunde
paabegyndes og indøves, forinden
Nord-Østersøkanalen blev færdig,
var ved Planlæggelsen blevet stæ rkt
betonet, og ved kraftige Anstren
gelser fra alle Sider, og mest maa-
ske ved den Ihærdighed, der udvi
stes af H avnekaptajn Liiders, der i
Frihavnens Tilblivelsesperiode var
den store D rivkraft, ligesom han
senere var Skyld i dens blomstrende
Udvikling, lykkedes det da ogsaa
at faa det mægtige Anlæg aabnet i
1894, et P ar Aar før K analarbejdet
i Holsten var ført til Ende.
En vægtig Støtte for Frihavns
tanken blev Landmandsbankens da
værende D irektør, Gehejmeetatsraad
I s a a c G lii c k s t a d t, idet han var
Sjælen i den Sammenslutning, hvor
fra Københavns Frihavns-Aktiesel
skab udgik.
Københavns Frihavn er, nnder Le
delse af den nuværende H avnedirek
tør, bygget af Københavns H avne
væsen, men man var h u rtig t klar
over, at for at faa den hele Frihavns-
virksomhed i Gang, vilde det være
nødvendigt at D riften kom i Hæn
derne paa et kapitalstæ rkt Selskab.
Og at dette skete, skyldtes netop
Gliickstadts fremragende Medvirk
ning. Straks ved Frihavns-Aktie
selskabets Dannelse fik han Sæde
i dets Bestyrelse og blev ved
Højesteretsadvokat K l u b i e n ’s Død
Bestyrelsens Formand, en Stilling, han med glimrende Dygtighed
varetog indtil sin Død. Han naaede at se det store Foretagende,
hvis Tilblivelse for en væsentlig Del skyldtes hans Initiativ, i
fortsat livlig Blomstring til Gavn for dansk Handel og Søfart.
En anden Mand, som under vor Omtale af Frihavnen fortjener
at nævnes med særlig Hæder, er E w a ld T h ie l s e n , der gennem
Afdøde Gehejmeetatsraad Gliickstadt
Helt U ret i sine Betænkeligheder h ar han ikke haft. Udviklingen
har jo vist, at Frihavnens Opkomst i V irkeligheden i første Række
skyldes Tilførslen af ikke-toldpligtige Masseartikler. Imidlertid
er det jo lan g tfra udelukket, at en
fortsat Udvikling af Københavns
Havn kan ændre dette Forhold.
Da Thielsen i 1913 tra a d te tilbage
for a t overgive Ledelsen og Ansva
ret i nye Hænder, var det under al
mindelig offentlig Anerkendelse. Han
havde med stor Dygtighed løst den
Opgave, der var bleven stillet ham,
at føre Frihavnen frem gennem den
første, saare vanskelige Tid til dens
nuværende sikre og lykkelige Po
sition.
Vi véd jo alle, at Frihavnens før
ste Aar var alt andet end lystelige.
Trafikken skulde skabes, og i Be
gyndelsen syntes det, som om den
gamle Havns Interesser traad te hin
drende i Vejen for den nye. Men
den nlykkevarslende Gnidningsmod
stand overvandtes. Da de to ge
niale Børsfyrster, T ie t g e n og
G lii c k s t a d t, indgik Forbund, ind-
traad te Forløsningen, og til at ud
nytte de Chancer, som frembød sig
i stadig voksende Grad, var Thiel
sen den rette Mand. Havnen, der
til en Begyndelse forekom os alle
for stor, har efterliaanden vist sig
at være for lille. Den lykkelige
Stjerne, hvorunder den synes født,
er ved at skaffe den Konkurrenter
baade i Malmø og Gøteborg, og den
Udvidelse, den skal undergaa, vil
lægge mindst en Trediedel til dens
nuværende Størrelse.
At Anlægget, financielt. set, fik et
let og lykkeligt Forløb, skyldtes væ
sentligt Landmandsbankens Med
virkning. — Bekostningen ved Anlægget beløb sig til omtrent 18
Mil. Kroner, hvoraf Københavns Havnevæsen udredte de 14, Fri
havnsselskabet de 4 . ----- —
Hvilken Udvikling har vore Handelsforhold ikke undergaaet i
det sidste H alvhundredaar! Hvilken kolossal Forandring og Frem
gang fra hine fjerne Tider, da den egentlige Københavns Havn