235 / 295
I
^ r a Store Strandstræde begiver vi os ud paa K o n g e n s N y to rv ,
vor Bys skønneste og mest monumentale Plads, der baade
topografisk og historisk set er af en saa betydelig Interesse, at
„Før og Nu“ selvfølgelig agter at underkaste den en indgaaende
Beskrivelse.
Det kan ofte nok siges, at Københavns M idtpunkt i Løbet
af den sidste Menneskealder er rykket vesterpaa, saaledes at
R a a d h u s p la d s e n mere og mere, og vel navnlig af den opvox-
ende Slægt, anses for Byens Centrum, ikke mindst maaske fordi
den er bleven et Knudepunkt for vore Samfærdselsmidler, idet
vore mange Sporvognslinier herfra udstraaler som Radierne fra
en Cirkels Midte til Periferien, ogsaa maaske fordi de mange
2. AARGANG Nli. 20
Hovedstadstorve, der kan optage Konkurrencen. -
Naar man skulde nævne to Navne, der fremfor saa mange an
dre er knyttede tæ t til Københavns Fortidshistorie, vilde man
næppe være i Tvivl. Navnene m aatte blive Biskop A b sa lo n og
Kong C h r is ti a n d e n 4de.
Mange af „Før og Nu“s Læsere vil im idlertid sikkert være
bekendt med, at de sidste Tiders Forskninger har givet det Re
sultat, at Biskop Absalon ikke i den Forstand er Københavns
Grundlægger, hvori en tidligere mere naiv Tidsalder tog dette
Ord. I Dr. V illa d s C h r is te n s e n ’s udmærkede Værk, Historiske
Meddelelser om København, hvorfra vi henter de efterfølgende
Oplysninger, paapeges det, at Byen H a v n har existeret før Ab-
15. OKTOBER 1916
FØR OG NU
A
O s/erperdt
B
ZZorderpord/
C
WcsterporrD
D
Zeuahauss
E
Z euyha u w
F
L e j'S /a //
G
Sr/l/utft/uMi&S
Il
ffo h h o ff
\ S ch /o ss
K
Rendterey
L
ha/hau.r.v
M
Zfnny M jyordi
N
Schmid/en
O
Der Jfo/m
P
Rcberban.
tt
A m i ra ¿sh o ff
R.
S. M cola
S
diarh ffo/p. hoff
(flab fluty ¿/(fiford (
T
Claster S C/nru
V
omachernutr/fl
W
S Sper/o
X
C7os/rr sperifo
4
\um yrauen,Brudrr
Z
SMana
Æ
S pefler
$ a/te m arhl
H
r o d h a u et
Kjøbenhavn i det 16de Aarhundrede.
Gaarde i Forstaden uden for Østerport.
A. Østerport. B. Nørreport. C. Vesterport. D. Tøjhuset. E. Tøjhuset. F. KgE Stald. G. Kgl. Slagtehus. II. Brændegaard. I. Slottet. K. Rentekammeret. L.
Boldhuset
M. Kongens Urtehave. N. Kgl. Smedie. O. Holmen. P. Reberbanen. Q. Admiralsgaarden. R. N ikolai Kirke. S. Hack. Holgersen Ulfstands Gaard.
T Klara Kloster V. Amagertorv. AV. Heiliggeistskirke. X. Kloster. Y . GraabrøcPetorv. Z. St. Maria Kirke (nu Frue Kirke). Æ . St. Peders Kirke. S . Gammel
Torv. x .
nye og store Hoteller, som i det sidste Decennium har samlet sig
her omkring de nærliggende Banegaarde, har tilfø rt denne Del
af Byen et usædvanligt Liv og en stæ rkt forøget Trafik med et
helt in ternationalt Præg. Men den overvejende Del af Befolk
ningen vilde alligevel utvivlsomt, saafrem t den skulde besvare
Spørgsmaalet om, hvor Byens M idtpunkt rettelig t er, holde paa
Kongens Nytorv med samme Styrke som vore Fædre og Bedste-
fædre gjorde det.
Og hvad der — om end maaske halvt ubevidst — vilde bevæge
dem til a t afgive dette Votum, er netop den topografiske og hi
storiske Interesse, som Kongens Nytorv besidder, og som Raadhus
pladsen først skal til at erhverve sig gennem de kommende Tider,
— de rige Minder, der knytter sig til den gamle baade hygge
lige og fornemme Plads, hvis Skønhed, tiltrods for alle de Om
kalfatringer som vise Fædre fra Aarhundrede til Aarhundrede hai
ladet den undergaa, endnu den Dag idag er uomtvistelig, saa
uomtvistelig, at vi uden Frygt for at beskyldes for P atentpatiio-
tisme rolig tør paastaa, at vi Europa rundt ikke finder ret mange
Ru adhuset.
salons Tid og nævnes første Gang i en islandsk Saga i Aaret
1408 i Anledning af Kampen mellem Magnus den Gode og Svend
Estridsen, dog uden at vi faar mere end den sparsomme Oplys
ning, at den ligger paa Sælland, og at der har staaet et Søslag
og en Kamp tillands i dens umiddelbare Nærhed.
Siden finder vi ikke København om talt før af Saxo, der med
deler, at Absalon byggede sin faste Borg paa en Holm i Havet,
og at denne Borg laa ved „Havn“. Men hvad dette gamle Havn
har været, og hvilke Forudsætninger for den senere store Hoved
stad der har været tilstede allerede før Absalons Tid, — ja, derom
er det netop, at Historieskrivere og Saxos Fortolkere i vor Tids
alder har væ ret uenige. Men i alle Uenighederne er man dog
enige ialfald om, hvad Dr. O. N ie ls e n fastslog og senere fik Med
hold i af andre lærde Forskere, nemlig dette: at Havn oprindelig
har væ ret en agerdyrkende Landsby. Ved Udgravninger under
Vestergade og Studiestræde — thi det er navnlig gennem Jord
bunden, man har faaet den sikreste Kundskab om Byens Fortid —
har man ment at kunne paavise denne Landsbys Gadekær, og
(Fortsættes Side 231).
29