236-237 / 295
15. OKTOBER 1916
FØR OG NU
15. OKTOBER 1916
Kjøbenhavn 1620.
26. St. Helliggejststnede.
(Beskrivelse til Kortet).
27. Helliggejstkirke.
28. Amagertorv.
1
. Kjøbenhavns Slot.
29. Østergade.
A) Tøjhushavnen.
30. Nicolai Kirke.
B) Tøjhuset.
31. Holmen.
0) Proviantgaarden.
D) Kgl. Stalde og Slagtehus.
32. Christianshavn.
E) Lidhus og Bolig for lavere Hoffolk.
Udvidelserne fra 1620 indtil 1880erne.
E) Longangen.
33. Kongens Nytorv.
2
. Toldbod fra 1619, tidligere Kongens 34. Charlottenborg, Gyldenløves Gaard.
Ankersmedie.
35. Bredgade.
3. Broen til Holmen.
36. St. Annaplads.
4. Kgl. Majestæts Urtehave.
37. Marmorkirken.
5. Østerport.
38. Amalienborg.
(i.
39. Dronningens Tværgade.
7.
40. St. Pauls Kirke.
8
.
Bastioner paa Voldene.
41. Citadellet Frederikshavn.
9.
42. Toldbodbommen.
10
.
43. Flaadens Leje.
1 1
..
44. Grønlands Bastion paa Østervold.
12
. Nørreport.
45. Rosenkrantz’ do.
do.
13.
46. Peuclers
do.
do.
14. Bastioner paa Voldene.
47. Quitzows
do.
do.
15.
48. Garderkasernen.
16. Vesterport.
48 a. Rosenborg Slot med Haven.
17. Raadhuset.
49. Botanisk Have.
18. Gammel torv.
50. Ørstedsparken.
19. Vestergade (for Enden af denne laa 50 a. Kommunehospitalet.
den Gang Vesterport).
51. Gyldenløves Bastion paa Vestervold.
20
. Skindergade.
52. Holks
do.
do.
21
. Frue Kirke.
53. Rysensteens
do.
do.
22
. Nørregade.
54. Tivoli.
23. St. P etri Kirke.
55. Hovedbanegaarden, Vester Farimags-
24. Krystalgade.
gade.
25. Kjøbmagergade.
56. Frihedsstøtten.
omkring dette har altsaa den oprindelige
By ligget. Den har havt sin egen Kirke,
indviet til vor Frue, og denne har havt
sin Plads paa Toppen af det Bakkedrag,
der trods mange Fods Opfyldninger dog
endnu bestandig skraaner ned mod Kana
lerne og Havnen fra Frue Kirkes Sokkel.
Bymarkens Grænse mod Vest har været
om trent den samme som nutildags, idet
den har stødt op til Valby, — mod Nord
og Nordvest har den Bymark ligget, der
afgav Plads til den store, frem tidige Ud
videlse.
Men — se denne agerdyrkende Landsby
tog sig anderledes ud, saafrem t man paa
den rette Aarstid nærmede sig den fra
Søsiden. Farvandet, der strakte sig fra
Indløbet ved B re m e r h o lm til Udløbet i
K a llo b o d s tr a n d , har uden Tvivl fra
ældgammel Tid været en stæ rkt benyttet
H a v n — det var jo den, der havde givet
hele Landet sit Navn. Navnet Bremerholm
henviser naturligt til den store Betydning,
som de Bremer Købmænd har havt i hine
Dages Handelssamkvem med Danmark.
M idtpunktet for Handelslivet var Egnen
omkring den senere N ik o la j K irk e . Her
har man nemlig — hvad vi alt i et tid
ligere Hefte har om talt — fundet æld
gamle Bolværker nede i Grunden og Sten
sætninger, i hvilke de Jernringe, som blev
benyttet til Skibenes Fortøjning, endnu
sad paa deres Plads. Og da der senere
paa dette Sted blev bygget en Kirke,
indviedes den ganske selvfølgeligt til
Sankt Nikolaus, de Søfarendes Beskytter.
E fter disse senere Granskningers Re
sultat har altsaa allerede før Absalons
Tid to vigtige Forudsætninger for Byens
Opkomst været tilstede: L a n d s b y e n med
sin faste Befolkning, sin Kirke og Bymark
samt H a v n e n med det blomstrende Han
delsliv.
Der har nu im idlertid atter været Uenig
hed mellem de Lærde om, hvilken af disse
to, Landsbyen eller Handelspladsen, der
var det ældste og oprindelige København.
Men paa dette Punkt lader der sig vistnok
vanskeligt sige andet, end at den faste Be
byggelse rimeligvis er gaaet forud for
Handelens Opblomstring. Sikkert er det,
at Havnen kom til at bestemme Udviklin
gen og til at skabe Havnebyens store,
fremtidige Betydning. Og det var da og-
saa det stærke Handelsliv, der gav Byen
Navnet „Kjøbmandshavn“ —
portns mer-
ccitorum.
Og vel a t mærke forstod man
i hine Tider ved Købmændene ikke de
paa Pladsen bosiddende Handlende, men
kun de fremmede, der for Handelens
Skyld besøgte Havnen for kortere eller
længere Perioder.
Biskop Absalons Fortjenester behøver
trods disse Oplysninger, som den nyere
Forskning har beriget os med, dog ikke
at agtes en Smule ringere. Han føjede
til de to tilstedeværende Elementer, Lands
byen og Havnen, det overordentlig vig
tige Tredje, idet han gjorde Købmandshavn
til Rigets Hovedfæstning, hvorved han
skabte Muligheden for den fulde Udnyttelse
af Stedets naturlige Fordele. Og idet han
gjorde Byen til Bispesæde, forberedte han
dens Overgang til at blive Kongens Residens.
Københavns senere Udvidelse indtil 1880erne er vist ved cle punkterede Linier.
231