S_FørOgNu_1916

15. OKTOBER 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N

. 20

hvilken H a v n skulde naa frem til K ø b e n h a v n , Rigets Hoved

plads, og hans E fterfølger i Herredommet over Byen — de Ros-

kilde-Bisper og senere Kongerne — gik i hans Spor, skaffede Byen

et Domkapitel, stadig flere og flere Sognekirker, Klostre og milde

Stiftelser. Men man kan vel paa den anden Side gøre gældende,

at først fra det Øjeblik, da København blev Kongernes Sæde, fra

E r ik a f P o m m e rn s Tid, var den at betragte som egentlig Rigs

hovedstad og M idtpunktet for Landets Historie. Under C h r is ti a n

d en

s t e fik København sit Universitet, under Kong H a n s sin

Orlogshavn, og saaledes optoges flere og flere af et Riges betyd-

ningsfuldeste Institutioner indenfor dens Omraade.

Absalon og Christian den 4de! Ja, naar man beskæ ftiger sig

med Københavns Historie og Topografi, vender Tanken sig, naar

den har givet Bisp Absalon, hvad der tilkommer h am , a tte r og

a tte r mod Christian den 4de, og dette er ikke m indst Tilfældet,

naar vi som her skal skildre den Tid, der ligger forud for og

følger um iddelbart efter Anlæget af Kongens Nytorv.

Man kan tvistes om hans Betydning som Statsm and og som

Krigsherre, men hvad han har udrettet for vort Fædrelands Ho

vedstad og mange af vore Byer rundt omkring i Landet, vil til

sene Tider bevare hans Navn i Taknemlighed. Hans mange Byg

ninger minder ved hans Navnecifler og hans Valgsprog om, hvad

han har virket, og naar man har kaldt ham Københavns anden

Grundlægger er det en Hæderstitel, hvortil han har gjort sig

fortjent.

Da Christian den 4de modtog København, var den endnu i

mange Henseender en m iddelalderlig By. Den var kun ringe i

Omfang, dens Bygninger, der som Regel vendte Gavlen ud mod

Gaderne, var lave og højst sparsommeligt udstyrede og som oftest

opførte af Bindingsværk, naar netop undtages de Adelsgaarde, der

laa spredte rundt omkring. Den havde bevaret det trange, inde

lukkede Præg, der er et Særkende for M iddelalderens Byer, og baade

dens egne Gader og Stræder var snevre og slette ligesom de Veje

var det, som fra Landet førte ind til den. Lys og Luft manglede.

En Del af „det nye Kongetorv“ i Aaret 1700.

Carl Bruun, hvis Bog om København vi skylder mange af de

Oplysninger, vi bringer, siger med Rette, at Christian den 4des

lange Regering var af saa em inent Betydning for Københavns

Udvikling og Fysiognomi, at han i V irkeligheden har paatrykt

vor By sin Personligheds Stempel. Den blev i udmæ rket Forstand

Christian den 4des By, og ved hans baade direkte og indirekte

Initiativ blev den ført ind i de europæiske Hovedstæders Række,

og trods alle Ildebrande og andre Ødelæggelser er det Præg, han

gav den, den Dag idag ikke helt forsvundet.

Denne udmærkede Konge havde den robuste K raft, baade aande-

ligt og legem ligt talt, og det ungdommelige Vovemod, som ud

krævedes til de store Opgaver og deres Løsning. Han var fuld

af Liv og Begavelse, kyndig paa de mest forskellige Omraader,

og havde et aabent og fremsynet Blik for at lede de store

europæiske Kulturstrømninger ind over sit Land. P aa hans Her

skerbud skiftede Byen Udseende. Intet Arbejde var ham for stort

eller smaat, og han besad den sejge Udholdenhed, der krævedes,

for a t hans mangehaande Planer skulde gennemføres. Den ene

Pragtbygning efter den anden rejste sig paa hans Befaling og,

saa at sige, under hans personlige Medvirkning og Overopsyn. Han

tog Land ind fra Søen omkring Byen, saa at denne udvidedes til

det dobbelte Areal. Han fremmede Landets Handel og Industri,

og beundringsværdigt var det, at han under sit rastløse Arbejde

for Danmarks Hovedstad ikke forsømte sine Pligter mod Køb

stæderne og Landet i sin Helhed.

Se, paa alle disse Omraader var han Reformatoren, — han for

bedrede Brolægningen, befalede de svinagtige Møddinger udenfor

Husene fjernede, fyldte Byen med smukke Bygninger med zirlige

Facader og mange Vinduer, og, hvad der var af stor Betydning,

hans gode Exempel smittede. Med andre Ord: Om end i særegne

Former og paa egen, selvstændig Vis holdt Sydens rigere Kultur

for første Gang sit Indtog i Danmark. —

Fra Aaret 1596 findes bevaret et daarligt og ret hjælpeløst ud

ført Billede af København, der kan tjene os som en god Maale-

stok til Bedømmelsen af, hvad Christian den 4de blev for vor By.

Man maa med Overbærenhed se paa dette Billedes perspektivi

ske Forsyndelser. Amager svæver højt oppe i Luften og Køben

havn synes at ligge paa en Høj. Trods alt faar man dog et gan

ske godt Begreb om, hvad København var i Modsætning til, hvad

den ikke mange Aar senere skulde udvikle sig til at blive. Yderst

til højre paa Billedet ser man Reberbanen og Sejlhuset, derpaa

Kongens Smedie (den senere Holmens Kirke), endvidere Østerport

nedenfor Slottet, Nikolaj Kirke med sit nylig opførte Taarn,

Raadhuset, en stor Bygning med takkede Gavle for Enderne, og

Helligaandskirken. Bag Frue Kirke ses Studiegaardens lave Fløje

og yderst til venstre St. Peders ufuldendte Taarn, der først 1609

blev færdigt. Foran selve Byen ses et Terræn med spredte Huse

og Haver, — det er de nuværende østlige Kvarterer. I Forgrun

den, indrammet af et Stakit, ses den saakaldte „Teglgaarden“,

der antagelig laa, hvor nu Nyboder ligger, og paa dette Sted

266