247 / 295
2. AARGANG N
r
. 21
FØR OG NU
1. NOVEMBER 1916
K
ongen vil derfor have Terrænet ryddet, og frem tidig skal det
ganske forbydes a t bo udenfor Byen. Men Magistraten gaar i
Forbøn for Forstadens Beboere, og Kongens Plan kommer ikke
til Udførelse. Men bedre bliver Forholdene dog langtfra. Chri
stian den 4de klager over, at Omegnens Bønder, der ifølge Loven
skal være ude af Byen ved Middagstid, sidder og drikker sig
fulde den øvrige Del af Dagen ude i Forstæderne. Men han gaar
mere rad ik alt tilvæ rks end Frederik den
2
den. I 1606 opkøber
han alle Haver og Grunde udenfor den daværende Østervold, med
andre Ord hele det Terræn, der var beliggende mellem det nu
værende Kongens Nytorv og den gamle botaniske Have ved Char-
lottenborg, og fra Gothersgade helt ud til Stranden. Det var vor
Hovedstads-Befæstnings a n d e n store Udvidelse, der forberedtes,
og med store Planer for Øje og med en imponerende Frem synet
gør de to store K v arterer: St. Annæ Øster og St. Annæ Vester Kvarter.
— Ifølge den oprindelige Plan skulde „Ny K jøbenhavn“ have rum
met mange flere Gader, end det siden fik. Men det vilde føre
for vidt at udrede dette i alle Enkeltheder. I Forbigaaende kan
noteres, a t baade Borgergade og Adelgade var anlagte som nu,
men allerede dengang var Adelgade ansat med en lige Retning
gennem Nyboder, hvad den dog først fik i vor Tid.
Ogsaa en stor Del af Rosenborg Have skulde udlægges til
Byggegrunde. Den nuværende Kronprinsessegade, der først blev
anlagt i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede, findes saaledes
paa Planen med Navnet H e r r e g a d e , og Rigensgade er fortsat
tværs over Haven til Gothersgade. Sølvgade skulde ikke gaa
længere end til Rigensgade.
H jertensfrydgade skulde hedde
H e s te g a d e og førte ligesom senere til den aabne Plads ved
f ’ V ’/'JL
f
rr i
ffrOMiMMiipifl
Ifjjsip: I Slii -•;! fif
Pinx Heinrich Hansen.
Oharlottenhorg.
hed lagde Christian den 4de indenfor Voldene et nyt Areal, der
i Virkeligheden var lige saa stort som hele det gamle Køben
havn.
Paa dette nyerhvervede, rummelige Terræn opførte Kongen bl.
a. Rosenborg og Nyboder og gjorde Begyndelsen til Kastellets
Anlæg. Og udenom det Hele trak han saa den nye, lange Øster
vold fra Nørreport til Kastellet og gav Befæstningen den Udstræk
ning mod Landsiden, som den i det væsentlige beholdt, saa længe
Fæstningen stod.
Det var i 1629, at han lod grave en Grøft og opkaste et Dige
lige fra Nørreport til St. Anne Bro ved Stranden, og i 1642 paa
begyndte han Anlæget af de egentlige Volde og Grave, et væl
digt Arbejde, der, som vi i sin Tid under vor Omtale af Voldter
rænet har betonet, knap nok var færdigt, da Svenskerne i 1659
stod udenfor Byen.
I Christian den 4des sidste Leveaar sløjfedes saa den gamle
Østervold, og tværs over de jævnede Volde og tilkastede Grave
anlagdes den lange, lige Gothersgade, der blev Grænsen mellem
den gamle og den nye By, og hele den Bydel, han indlemmede,
kaldtes en Tid lang „Ny K jø b e n h a v n “, og det er den, der nu ud-
Overlæge Halks Samling.
H otel du Nord.
a Porta.
Enden af Rigensgade, udenfor hvilken den nye Østerport laa.
Imellem Borgergade og Store Kongensgade, i Esplanaden, laa
V e n d e r s to r v , og imellem Store Kongensgade og Bredgade, hvor
Toldbodvejen nu ligger, skulde være D a n m a r k s to r v , der var
bestem t til Korntorv, medens Pladsen Øst for Frederiks Hospital
skulde hedde N o rg e s to rv .
Men — vi vender nu tilbage til de Planer og Arbejder, som
virkelig kom til Udførelse under Christian den 4des rige Initiativ.
Under det Oprydningsarbejde, han lod foretage for at udvide sin
kære By, blev den gamle Østerport nedrevet og en ny opført
noget længere ude. Det befaledes paa dette Tidspunkt a t flytte
Portnerens Hus fra den gamle til den nye Østerport og at bygge
et Vagthus ved den sidste. Da Porten blev nedrevet, Grave og
Volde sløjfede, medens de nyerhvervede Grunde ikke sam tidig
udlagdes til bestem te Personer, fordi der skulde være aaben Plads,
blev der i lang Tid et skrækkeligt Uføre med Høje og Dale, som
man skæmtvis kaldte H a lla n d s a a s efter de øde Strækninger
mellem Skaane og Halland, et Navn der forresten bevaredes længe
efter at Kongens Nytorv var bleven reguleret.
Det gamle Ord, at In tet er nyt under Solen, men at A lt er en
Kongens Nytorv (Vinter) ca. 1850.
Harsdorffs Palæ.
Gjethuset.
Kgl. Theater.
241