250 / 295
1. NOVEMBER 1916
FØR OG NU
2. AARGANG N
r
. 21
rimeligt, at vi vilde have istemmet den almindelige Lovtale over
Københavns Skønhed, som vi ovenfor har hørt om. Thi hvor
smukt end Ghristian den 4de byggede, var det ham dog til stadig
Kval, at hans kære By var saa urenlig, som den var. I Aar 1600
tilskriver han Magistraten saaledes: „Her findes stor I skikkelig
hed med skidne og urene Gader og Stræder af den Aarsag, at
Borgerne udføre allehaanden „Uhømsk“ og Skarn af deres Gaarde
og lade det ligge paa Gader og Stræder eller i nogle Skarnkister
under deres Huse og Vinduer paa nogle Dages Tid, førend de
lade det udage, hvoraf snart stor Sygdom kan foraarsages; des
foruden ligger det mange gode Folk i Vejen til Afsky, hvor deres
Gang og Vej frem falder“. Og ikke mindst synes det ulidelige
Svineri at have bredt sig langs Volden. Voldgaden mellem Gam
melmønt og Østerport var f. Ex. saa opfyldt af Skarn, at en Vogn
ikke kunde passere igennem. Og om et Stræde udenfor Østerport
hedder det i 1634, a t „megen stinkende og vederstyggelig Om
sig — ganske aaben, thi det varede mange Aar, inden det mel
lemliggende Terræn blev bebygget.
Oprindelig laa Boderne udenfor Voldene, men i Christian den
4des sidste Regeringsaar kom de til at ligge indenfor. De dæk
kede allerede dengang et anseligt Fladerum , om trent 18 Tdr. Land.
Mod Nord begrænsedes Nyboder af T u l i p a n s t r æ d e , E le fa n t
s tr æ d e og H u n d e s tr æ d e , den senere G e r n e r s g a d e . Indad
mod Byen dannedes Grænsen af L a v e n d e ls tr æ d e , den nuvæ
rende K le r k e g a d e , H j o r t e s t r æ d e og H in d e s tr æ d e .
Mod Øst strakte Nyboder sig helt ned mod Stranden, det vil
sige: til den nuværende Store Kongensgade, mod Vest hen imod
den senere R ig e n s g a d e . De ejendommelige Gadenavne, som
Kongen i 1641 gav den nye Baadsmandsby, blev for en stor Del
bevarede lige til vor Tid. Gaderne blev opkaldte efter Urter og
Blomster — Merian, Timian, Salvie og K rusem ønte—, efter Patte
dyr, baade vilde Bæstier som Løven og Bjørnen, Ulven og Ræven,
Zeuthen pinx.
Kongens
Thotts Palæ.
flødighed og Urensel af slemme, vanartige Mennesker, besynderlig
om N attetider, dér henbæres, sættes og kastes“. Og saa beordrede
da Kongen det skidne Stræde lukket. Men alligevel synes han
paa dette Punkt ikke a t have kunnet udrette, hvad han saa in
derlig gerne vilde. Han indfører i 1620, hvad man nutildags vilde
kalde „Skraldemænd“, men Sagen havde ingen ret Fremgang og
blev snart opgivet. Hans Paabud var som altid fortræffelige, og
var de bleven overholdte, vilde de have gjort Byen baade renlig
og sund, men endnu i Slutningen af Christian den 4des Levetid
er man i V irkeligheden lige nær. Magistraten trues med stor
Pengestraf og Vognmændene med Fængsel og Halsjern, men lige
meget synes det at hjælpe. I Regnvejr og Sne maa Ondet rime
ligvis have antaget Former, som vi nutildags daarligt vilde kunne
forestille os, og en københavnsk F lyttedag i hine Tider — en
saadan Flyttedag nævnes allerede 1620 — naar Gaderne over-
svømmedes af „Uhømsk“ og al Slags Skrammel, maa have været
rentud forfærdelig!
Havde Kong Christian den 4de ikke den Lykke at se „Hallandsaas“
i en ny og bedre Skikkelse, fik han dog paa saa mange andre Punkter
i levende Live set Frugterne af sine omfattende Projekter mod Øst.
Nyboder blev færdig 1641. T raadte man ud af Østerport, saa
man fra Enden af Østergade i det Fjerne en lille By ligge for
Nytorv.
Raaclhusinuseet.
Charlottenborg.
Kgl. Theater.
og tamme som Hunden og K atten — og ind mellem alle disse
har den fantastiske Enhjørning ligesom af Vanvare forvildet sig
Det blev Christian den 4des Efterfølgere, der skulde faa Glæ
den af at se Kongens Nytorv blive til V irkelighed.
Allerede 1650 var Planen til Torvets Regulering bleven ud
kastet. Men Frederik den 3die fik alvorligere Ting at tøenkf
paa,, da Svenskerne truede hans Rede, og først efter hans Død
1670, da Christian den 5te havde tiltra a d t Regeringen, befalede
det, a t der nu endelig, ifølge den tyve Aars gamle Plan, skulde tage
fat paa Planering og Regulering af det nye Torv og dets
Omgivelser
Dets Omgivelser, — ja hvorledes tog egentlig disse sig ud Pa'
det Tidspunkt, da Kongens Nytorv efter mange og lange Fødsels
veer omsider kom til Verden?
I en Jordebog fra 1581 har vi en lang Fortegnelse over Ha
verne udenfor Byportene. Rundt mellem disse Haver laa en sto
Mængde Huse spredt.
Den af Københavns Forstæder, der først blev bebygget, va
uden Ivivl den udenfor Østerport, hvor man paa en
Grundte?
ning om trent fra
d et
nys nævnte Aar ser en Del
L adebygning
og Huse. Man véd ogsaa, a t ved Aar 1622 boede 163
Familie
udenfor Nørreport og
110
udenfor Vesterport, næsten
allesamme
Fattigfolk.
244