254 / 295
1. NOVEMBER 1916
FØR OG NU
2. AARGANG N
r
. 21
Østergade. Og det var lige udenfor Vindebroen ved Porten, at
Forstaden begyndte a t brede sig (se Kortet Side 22!)).
I)et kan sikkert interessere Lunserne at erfare Navnene paa
nogle af de Huse og deres Ejere, der ved Aaret 1045 — altsaa
tre Aar før Christian den 4des Død — var beliggende udenfor
Østerport. Man faar gennem Navnenes Klang ligesom en L uft
ning fra hin Tid og en Følelse af Borgernes Liv. Foruden nogle
ubetydelige Smaahuse laa tæ t ved Porten f. Ex. J o h a n V e je rs
Boder, Borgmester H a n s N ik k e ls e n s Boder, P e t e r A p o th e -
k e r s Boder og M a g i s te r S u hm s Boder. Hver af disse Boder
blev udlejet til Smaafolk, og i enkelte af dem boede indtil 18
Fam ilier, — altsaa paa en Maade Datidens „A rbejderkaserner“.
Det har rimeligvis væ ret hele Rækker af Huse, kun med en en
kelt Etage, byggede i Smag med Nyboders. Og tæ t laa de sam
lede udenfor Østerport, fra hvilken der saa udgik Stræder i for
skellige Retninger.
F ra Jordebøgerne kan vi slutte os til, hvor Stræderne gik.
Først var der „ A d e lv e je n “, den egentlige Landevej, der fra
Porten drejede til venstre langs Stads-Graven til nuværende Store
Kongensgade og derpaa strak te sig videre ad Nyboder til. Dernæst
nævnes St. An n e s trie d e . Her laa bl. a. N ille K la v s Con d e
v i n ’s Blegeplads, hvor der boede en Blegemand om trent paa den
Plads østen for Garnisonskirken, hvor Store og Lille Strandstræde
støde sammen. Hvor den nuværende Garnisonskirke staar, var
Borgmester F in N ie ls e n s Have. Da Fin Nielsen’s Enke giftede
sig paany, kom Pladsen paa E tatsraad L e r c h e ’s Haand, og denne
solgte Grunden til Kirkens Anlæg.
Den „ b re d e . G a d e “ gik i en krum Linie ud fra det nuværende
Hjørne af Gotliersgade og Store Kongensgade og ned mod St.
Annegade. Her, i den „brede Gade“, var f. Ex. H e n r ik R a th e ’s
Have beliggende paa den Plads, der nu indtages af Numrene
33—37 i Bredgade.
Andre Gader udenfor Østerport var f. Ex. „ d e t b r o l a g t e
S tr æ d e f o r A d e ls v e je n “ og „ S tr æ d e t, som lø b e r t i l S t r a n
d e n “, ■— d ette sidste Stræde har gaaet om trent, hvor nu Ny
havn er.
Endvidere kan nævnes den Grund „Ø ste n fo r K gl. M a je
s t æ t s S e jl h u s “ , paa hvilken nu det Kgl. Theater staar. Denne
Grund omsluttede f. Ex, H e rm a n v o n De Id e n s Kaalhave og
Boder, der nu er Nr. 4
— 8
og Nr. 5—11 i Toldbodgade, og L a u
r i d s H e n n in g s e n ’s H u s tr u s Boder og Have, de Grunde, hvor-
paa Toldbodgade Nr.
11
eg Lille S trandetræde Nr. 16—18 staar.
De fleste af disse Grunde gik ned til Stranden, og deres Besiddere
havde inddæmmet store Arealer.
En Del af Charlottenliorgs Grund var i 1644 en Lyst- og Køk
kenhave, som med „Lysthuse, Bygning, Borde og Bænke“ skæn
kedes af Christian den 4de til hans-Frille V ib e k e K ru s e , efter
hvem den arvedes af hendes Søn U lr ik Ch r. G y ld e n lø v e .
1 en Kommissionsbetænkning 1682 om T rinitatis Sogns Udstræk
ning siges om Stræderne udenfor Østerport:
„Ved Holmen, hvor Ils. høje Excellences Gaard nu er bygget
(det vil sige: Gharlottenborg), løb samme Tid (nemlig før Gaderne
i Ny Kjobenhavn blev lagt igennem) det lille Strandstnede til den
islandske Reberbane. Dernæst lige ud for gamle Østerport var
Store Strandstræde og stødte med Reberbanen tilsammen og
strækkede sig langs den samme og bestod da udi adskillige F rugt
haver med nogle smaa Huse bebygget. Fra Holmen for (det vil
sige: foran) begge disse Gader indtil M e r le ’s Hus for Kongens
gade var on Længde Huse bygget langs med Byens Grave, hvilke
Huse formedelst. Kongens Torv, nu kaldet, blev nedbrudt. Fra
Merle’s Hus var en krum Gade, udi den nederste Ende hel bred,
samme blev kaldet Bredgaden“.
Det. om talte Merle’s Hus blev tildels nedrevet omkring 1663
ved Udlæggelsen af Gotliersgade og Store Kongensgade; som Ve
derlag for hvad Ejeren mistede, fik han sin Grund bestem t saa-
ledes, at den langs Kongens Nytorv fik 69 Alen og langs Gothers-
gade 96 Alen, — den om fattede med andre Ord det nuværende)
Kongens Nytorv fra H jørnet af Gotliersgade til Ny Adelgade sam t
Gothersgade-Numrene fra l—
1 1
.
E ftorat Fæstningsværkerne var Hyttede, opkom nedenfor den nye
Østerport en hel ny Forstad, om hvilken det i 1654 hedder: „Imel
lem Ny Kjobenhavn og Hospitalet (Vartov) udenfor den ny Østerport
bygges nu og opsættes paa begge Bider den al fare Vej mange skønne
Huse, 2 og 3 Loft høje med anselige Gavle og store Haver hos“.
Som sagt — det blev Christian den 4des Efterfølgere, der
skulde
høste, hvad han havde saaet. Der blev baade under Frederik
den
2
den og Christian den 5te arbejdet ihæ rdigt i det Spor, deres
store Forgænger havde anvist.
Allerede i 1669 var R rojektet lag t til N y h a v n , paa samme Tid
som Ulrik Gyldenløve — hvad vi i det Følgende nærmere skal
omtale — fik Skøde paa den Grund, paa hvilken Gharlottenborg
skulde rejse sig.
Og Aaret efter (1670) — i Frederik den
2
dens Dødsaar — blev der
givet H e n r ik B je lk e , K o rt A d e la e r og Oberst N ie ls R o sen
k r a n t /. kongelig Befaling til a t overveje — altsaa i en Slags
Kommission — hvorledes Nyhavn kunde indhegnes paa begge
Sider af Torvet, og hvorledes Gaderne paa begge Sider af den
kunde brolægges og vedligeholdes, da Hs. M ajestæ t det paaføl
gende Aar vilde lade Havnen op til Kongens Nytorv udføre —
hvilket dog ikke skete, rimeligvis fordi Kong Frederiks Død har
givet andet at. tænke paa.
I September 1671 befaler U lm stian den 5te, a t da han „udi
tilkommende Sommer“ vilde lade Kanalen indskære, skulde de,
der havde Pladser ud til denne, lade disse indpæle inden
6
Uger,
og i Juni 1673 skriver han, at han i denne Sommer vil lade Ar
bejderne paa den „begyndte K anal“ fortsæ tte, hvorfor de, der
haVde „Pladser“, strax skulde tage fat paa Arbejdet, der altsaa
ikke synes at have havt synderlig Fremgang. Og endnu i Sep
tember maa han lade M agistraten tilkendegive Kæmneren øje
blikkeligt a t lade A rbejdet udføre og give de respektive Plads
ejere Tilhold om at betale de dertil anvendte Tømmermænd deres
behørige Dagløn.
Den, der forestod Nyhavnskanalens Udgravning, var ovennævnte
Niels Rosenkrantz, om hvem det i den over ham udgivne Lig- ;
prædiken hedder, a t han udførte den 1673 „med manges Forun
dring“ i Løbet af en ganske kort Tid.
I Bordings „Danske Mercurius“ hedder det da ogsaa i 1673:
Det ny begyndte Verk og vide Grøftes Rende,
Som gaar til Kongens Torv, er kommen nu til Ende,
Selv og Hans M ajestæ t tilstede var saa nær,
At se det salte Vand sig først indtrænge her.
Da A rbejdet var udført, havde man — som saa ofte baade før |
og siden i vort kære Danmark — ingen Penge. Men Gyldenløve
lovede at forstrække med 2000 Rigsdaler, for hvilke han ønskede
Betalingen udlagt i Last- Havne- og V interlejepenge af Skibe,
der laa fortøjede i Kanalen. Men en saadan Godtgørelse kunde
han dog ikke faa, idet disse Indtægter tilkom Stadens Kasse fra J
gammel Tid af. Gyldenløve udbetalte da ogsaa først i 1675 Pen- j
gene og har vel nok paa en eller anden Maade vidst at skaffe i
sig Sikkerhed.
I December 1679 faar H o lg e r V in d , N ie ls J u e l , O tto Skeel, i
P e d e r R e se n og H a n s N a n s e n Befaling om a t indgive Forslag j
om den nye Kanals Reparation og Vedligeholdelse. Dens Bolværk
har nemlig vist sig at være gjort meget slet, uagtet baade Rosen- i
krantz og Magistraten tid t nok havde paabudt, at det skulde for
færdiges af det bedste og stæ rkeste Alateriale og forsynes rigeligt
med Hamre, Bolte og Pæle. De forskellige Pladsejere paastod
derimod, at Grunden til Bolværkets tidlige Ødekoggelse var, at
alt Stadens Brænde lossedes der, og at det derfor var Magistra
tens Pligt at vedligeholde det for Accisen. Denne Indvending j
blev imidlertid ikke taget for gyldig, th i i Juni 1680 faar Plads- [
ejerne Befaling til hver især for sit Fortov at. lade Havnen repa- |
rere, hvis de ikke vilde have deres Pladser forbrudte. Selvfølge
lig var der forbundet stor Fordel med at have Bolværk ud til en
stæ rkt trafikeret Havn, hvorfor der da ogsaa kunde være Rime
lighed nok for at. forlange, a t Grundejerne skulde rense den
i smalle Kanal udenfor det Areal, de havde faaet uden Vederlag.
Men da dette ikke ellers var paabudt dem, der boede ved de
ældre Kanaler, forstaar man deres Vægring i den Retning. Bol
værkernes Vedligeholdelse derimod skulde synes a t være simpel
P ligt for dem, der havde direkte Indtægt af dem. Bolværket
mellem Vejerhuset og Holmens Bro var derimod B y e n s Ejendom,
og da det i 1696 var gjort istand, medgik dertil en saa stor Sum,
at Havnekassens Midler slap op, hvorfor man uden videre lignede
Udgifterne paa G rundejerne ved Stranden, af hvilke nogle var
godmodige nok til at betale, men andre gjorde Indsigelse, hvorfor
de blev pantede; men Kongen har ikke fundet Behag i denne
248