259 / 295
2. AARGANG N
r
. 22
FOR OG NU
Under Beskrivelsen uf Kongens Nytorv liar vi bl. a. benyttet os af følgende
Kilder: Dr: O. Nielsens K,idben li¡m is Historie og Ileskri vidse, Carl Brmms K.jii-
benliavn, og Trap.
I 1872 paabegy lidtes en Ombygning af det omliggende Kvarter.
P e d e r M a d s e n s G ang , som forbandt Østergade (Svaneapothe-
kets Ejendom) med Grønnegade nedlagdes, og erstattedes af Ny
Østergade, som forenedes med Kongens Nytorv ved en ny (¡¡ule,
H o v e d v a g ts g a d e .
Aktieselskabet: „det københavnske Byggeselskab“, som ejede
Hotel d’Angleterre lod da dette nedrive og genopbygge i 1873- 75.
Det udvidedes betydeligt ved Tilbygning af en Længe ud til den
ny Gade (Hovedvagtsgade) paa 280 Fods Længde.
Det nyopbyggede Hotel toges i Brug 5. Maj 1875.
I 1898 overtog Brygger C a rl J a c o b s e n , Ny Carlsberg, Ejendom
men, fra hvem den i 1902 gik over til et engelsk Aktieselskab, som
i 1903 lod Facaden ombygge, saaledes at Hovedindgangen flyttedes
fr a
Midten nærmere til Hovedvagtsgade. Senere overtoges Ejendom-
15. NOVEMBER 1916
Frem tid som Københavns skønneste Hovedplads og Centrum. -
Det blev den samme Sommer planeret og brolagt under Opsyn
af Niels Rosenkrantz, ved hvilken Lejlighed der forefandtes en
stor Mængde Fundamenter og Stene i Grunden fra den nedlagte
Forstad udenfor Østerport, og disse overlodes Kongens (Chr. Y)
Halvbroder Grev Ulrik Frederik Gyldenløve til hans egen Ryg
ning, til livis Opførelse lian af Faderen (Fr. III) havde faaet Skøde
paa den Grund, hvor han rejste det nuværende Charlottenhorg.
I 1672 udkom der en skrap Forordning angaaende Bebyggelsen
i det Hele taget af Kongens Nytorv. Man vilde klogelig sikkre
sig imod, at Torvet skulde blive belem ret med grimme Huse uden
Stil og Ynde. Man var saaledes paa dette Omraade mere for
synlig end vor egen Samtid liar vist sig at være! Man vilde gøre
Torvet til en Plads, der i arkitektonisk Henseende var en Hoved-
og Residensstad fuldt værdig. Man befalede, at sam tlige Huse
lier „saavidt muligt er paa én Manér og efter én Bygningsmodel
efter vore Stadsbygmesters Anledning skulle bygges“.
Oprindelig synes der at have ligget en
Corps de Garde
midt
N ie is J u e ls P a læ , Hj. af Kongens Nytorv og Bredgade, opført 1683—86, delvis ombygget i 1760erne af G rev O tto T h o tt. — Siden da har Palæet været
i den T h o tt s k e Families Besiddelse og ejes nu af L e n s b a r o n T a g e Re e d t z - Th o t t , som i 1893, ved Arkitekt G o ttfr . T v e d e , lod Bygningen paany
undergaa en gennemgribende Restauration. (Vor Beskrivelse af denne Bygnings Historie findes paa Side 163).
men af et Konsortium bestaaende af: E tatsraad G e o rg B e s tie og
Godsejer Andersens Enke, Fru O lg a A n d e rs e n , som i 1915—16
lod Hotellet ombygge, efter en det overgaaet større lldsvaade,
sam t paasæ tte en Tag-Etage. Hotellet, som udvidedes betydeligt
og indrettedes som „Verdens-Hotel“ med al tænkelig Komfort,
frem traadte derefter i en Skikkelse, som ikke blev overtruffet al
de største Hoteller i Udlandet. — — —
I Carl Bruun s udmærkede og instruktive Bog om København
berettes der om, hvorledes der i 1683 udstedes en Forordning om
Byens Gader og Bygninger, hvori det ligefrem befales, at der paa
begge Sider af Kanalerne, paa Østergade, Amagertorv og videre
gennem V immelskaftet, Klædeboderne, Vestergade indtil \ ester
port saavel i Højbrostræde, Købmagergade og Nørregade herefter
skulde bygges helt af Grundmur og mindst to Etager højt. Der
imod kunde man i Færgestræde, Frederiksborggade og Raadhus-
stræde forbi Vandkunsten have Lov til at bygge af Bindingsværk,
dog at Gavlene skulde være grundmurede saavel som den neder-
ste Del af Huset paa alle lire Sider. Gadernes maleriske Fysiog
nomi tabtes im idlertid sam tidig med disse hæderlige Bestræbelser,
idet det frem tidig blev forbudt at opføre „Karnapper og Udvind
ver til Gaden, som vanhælder Husenes Zirlighed og er Naboerne
ofte til Præ judits“, ligesom det ej heller mere tillodes at bygge
den øverste Etage udover den nedre.
Det nye Kongetorv — Kongens Nytorv — nød ikke mindst godt
af det stæ rke Nybyggeri, og i 1676 — tyve Aar efter at Planen
var undfanget — blev Grunden lagt til dette Torvs glorværdige
paa Torvet, men ialfald 1680 er den flyttet hen ved Ny Adelgades
Udmunding, hvor den, efter at være ombygget af Frederik den
4de, forblev indtil 1875. Vi Nutids-Københavnere kender denne
Corps
de Garde
under det mere borgerlige Navn „Hovedvagten“.
Istedetfor dette Vagthus blev der paa Grundejernes Bekostning
midt paa Torvet anlagt en Græsplæne af ret betydeligt Omfang,
saavidt vi kan skønne ind rettet med Buskadser, Blomster og
Spadserestier og omgiven af et Trægitter, udenfor hvilket der en
lang Tid hveranden Onsdag ifølge Forordningen af
20
. Novbr.
1683 afholdtes et saakaldet „frit Hestemarked“, hvilket mentes at
være tjenligt „baade for Fremmede, som her ankommer og gode
Heste til deres Ekvipage behøver, saa og for dem, som bor paa
Landet og sig paa S tutteri at tillægge vil beflitte“.
Den 17. April 1683 befalede Rentekammeret at købe Enebær
stager og Skovle, „som til Træer at plante paa Kongens Nytorv
skal bruges“. Denne Plads kaldtes „Krindsen“ (Kredsen), og var
som det ses paa Billederne Side 233 og 236 omringet af 4 Ræk
ker Træer. Den kan dog ikke have været beplantet, dengang
K ristian V den 13. April 1685 holdt sit storartede Ridderspil
indenfor Skranken.
I 1684 blev der foruden det om talte Hestemarked tillige ind
re ttet Halmtorv og Torv for Brændsel og Fuglevildt, dog synes
Handelen paa Kongens Nytorv, Stadens fornemste Plads, allerede
omkring Aar 1700 at være bleven stæ rkt indskrænket, uden dog
at være helt afskaffet, idet M ilitæ retatens Kvinder endnu i 1722
havde Lov at have Stader her.